Penge Af
Det danske obligationsmarked sluttede stort set, hvor det startede tirsdag, hvor de danske forbrugerpriser kun udløste et kortvarigt rentehop tidligt på dagen.

Der var flere mindre udsving på obligationsmarkedet tirsdag, men renten på den tiårige danske statsobligation endte tæt ved udgangspunktet omkring dansk børslukketid klokken 17 i 0,36 pct. Det var et basispoint lavere sammenlignet med niveauet dansk lukketid mandag.

Tirsdagens nøgletalskalender var langt fra proppet. Den bød dog på danske forbrugerpriser, der steg en anelse mere end ventet med 0,5 pct. i december på årsbasis. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er inflationen steget en smule, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne i november var 0,4 pct. Ifølge estimater fra Ritzau Finans var der dog ventet en årsstigningstakt på 0,7 pct.

Ifølge Danmarks Statistik er det de højere årlige prisændringer på blandt andet diesel og benzin samt gas og fyringsolie, der har trukket årsstigningen op.

Den endelige opgørelse af de amerikanske engroslagre blev også offentliggjort tirsdag klokken 16. De amerikanske engroslagre steg lidt mere end ventet med 1 pct., mens konsensus var en stigningstakt på 0,9 pct.

Onsdag vil de finansielle markeder holde skarpt øje med pressekonferencen, der bliver afholdt af USA's tiltrædende præsident, Donald Trump.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Troels Lund frygter talrod om kontanthjælp

Vagthund varsler hvidvaskkontrol hver uge

Aktier: USA tabte pusten og gik i minus

Stein Baggers pengejæger går i kødet på svenske Carl Freer

Professor: Forligsmanden erklærer sammenbrud tirsdag

Invester i studieboliger og hjælp dine børn

Ædelstenschef måtte droppe planer til 15 mia kr i Tyskland

Gratis æble på fly udløser dyr bøde

Bavarian-aktien har oplevet markant shortangreb efter regnskab