Valuta: Dollar og pund svækkes i tirsdagens handel
Foto: Scanpix
Penge Af
Den amerikanske valuta, dollar, bliver tirsdag svækket for anden dag i streg over for yen, inden USA's kommende præsident, Donald Trump, holder pressekonference onsdag.

Tirsdag eftermiddag koster dollar 115,90 yen mod 116,36 yen mandag ved dansk lukketid.

Yukio Ishizuki, der er valutastrateg ved Daiwa Securities, mener ifølge Bloomberg News, at dollarudsalget dog ser ud til at standse før 115-mærket og uddyber:

- I og med at der er så store forventninger bygget op omkring Trumps politik, samt i lyset af det faktum, at markedet er i gang med en korrektion, er det en anelse foruroligende at opbygge lange positioner i dollar, siger Yukio Ishizuki til Bloomberg News.

FRYGT FOR HÅRD BREXIT SVÆKKER PUNDET

Det britiske pund fortsætter også med at blive svækket over for en række valutaer tirsdag efter Storbritanniens premierministers, Theresa Mays, udtalelser i weekenden.

Her signalerede hun blandt andet, at kontrol over immigrationen ligger som en højere prioritet end adgangen til fri handel med det øvrige Europa.

Det skriver Bloomberg News, der henviser til et tv-interview fra søndag.

Selv om Theresa May selv påpeger, at hendes kommentarer om brexit i weekenden blot er gentagelser af hendes synspunkter, så reagerer valutamarkedet med en svækkelse til pundet.

Tirsdag koster et pund 8,5336 kr., hvilket er 0,2 pct. lavere end mandags. Samtidig går der 1,2141 dollar på et pund mod 1,2146 dollar per pund ved dansk lukketid mandag.

- Det er næsten sikkert nu, at det bliver en "hård" brexit, og markedet kan ikke lide det, siger Erik Nielsen, der er global cheføkonom hos Unicredit i London, til Bloomberg News.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Troels Lund frygter talrod om kontanthjælp

Vagthund varsler hvidvaskkontrol hver uge

Aktier: USA tabte pusten og gik i minus

Stein Baggers pengejæger går i kødet på svenske Carl Freer

Professor: Forligsmanden erklærer sammenbrud tirsdag

Invester i studieboliger og hjælp dine børn

Ædelstenschef måtte droppe planer til 15 mia kr i Tyskland

Gratis æble på fly udløser dyr bøde

Bavarian-aktien har oplevet markant shortangreb efter regnskab