Valuta: Terrorangreb og renterygte holder dollaren oppe
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den amerikanske dollar har let medvind på de internationale valutamarkeder onsdag morgen, hvor de seneste dages stilhed dog fortsat råder overordnet set.

Den lette styrkelse af dollar skyldes først og fremmest tirsdagens terrorangreb i Bruxelles, som umiddelbart sendte investorerne mod sikkerhed i dollar.

Men i takt med at markederne vendte tilbage til en form for normalitet, aftog dollarstyrken, der blot blev genoptaget, da endnu en af Federal Reserves pengepolitiske medlemmer indikerede, at den amerikanske økonomi er på sporet af solid vækst og dermed åbner for en renteforhøjelse måske allerede i næste måned.

Mandag pointerede topchef i centralbankens afdeling i San Francisco, John Williams, og hans kollega fra Federal Reserve of Atlanta, Dennis Lockhart, begge, at Federal Reserve kan hæve renten på det pengepolitiske møde allerede i næste måned.

Og tirsdag sluttede Federal Reserve Bank of Chicagos topchef, Charles Evans, sig til kollegerne og vurderede, at de amerikanske økonomiske nøgletal "faktisk er ganske gode".

Netop nøgletallene har stor betydning i centralbankens pengepolitiske rentekomité - Federal Open Market Committee - når den planlagte række af renteforhøjelser skal aktiveres og implementeres. Og da de tre topfolk er kendt for deres relative forsigtighed, når det gælder rentestigninger, tolkes udtalelserne som et forsøg på at forberede markedet på, at centralbanken alvorligt overvejer at holde takten, hvis de økonomiske data er tilstrækkeligt solide.

"Evans bemærkninger bliver opfattet strammeragtigt af valutamarkedet. Hvis vi fortsætter med at høre kommentarer som disse, vil markedet se det som en god grund til at justere prissætningen fra en renteforhøjelse i slutningen af i år, til et rentehop noget tidligere", vurderer markedsstrateg Imre Speizer fra Westpac Banking Corp i Auckland over for Bloomberg News.

Onsdag morgen koster euro 1,1210 dollar mod 1,1225 dollar tirsdag eftermiddag.

Dollar koster 112,30 yen mod 111,80 yen tirsdag eftermiddag, og der går samtidig 125,90 yen på en euro onsdag morgen mod 125,85 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Vestas Wind Systems 2,45 +11,40 476,00
Jyske Bank 1,77 +4,70 270,50
Danske Bank 1,64 +3,10 192,50
Chr. Hansen Holding 0,91 +3,80 423,10
Tryg 0,77 +1,00 131,00
Nordea Bank 0,69 +0,45 65,80
GN Store Nord 0,66 +0,90 136,50
Coloplast B 0,50 +2,50 503,00
ISS 0,49 +1,30 268,30
Carlsberg B 0,31 +2,00 647,00
DSV 0,23 +0,70 301,60
FLSmidth & Co -0,04 -0,10 241,00
William Demant Holding -0,07 -0,10 143,20
Novo Nordisk B -0,30 -1,10 371,00
Pandora A/S -0,35 -3,50 994,00
Genmab -0,51 -6,00 1177,00
Novozymes B -1,40 -4,50 317,20
TDC -1,45 -0,50 33,95
A.P. Møller - Mærsk A -1,90 -160,00 8240,00
A.P. Møller - Mærsk B -1,95 -170,00 8530,00

Seneste Penge