Valuta: Stilhed giver spekulation om reduceret dollardominans
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er larmende stilhed på de internationale valutamarkeder mandag morgen. Bevægelserne mellem de store valutaer er få og små og uden væsentlige økonomiske data synes indeværende uge at blive præget af den forestående påskeperiode.

Mandag er samtidig japansk helligdag, hvilket yderligere dæmper aktiviteten på markedet.

Imens spekulerer markedsdeltagerne fortsat på, om der blev indgået en uformel aftale om svækkelse af den amerikanske dollar på G20 mødet i Kina i sidste måned.

Spekulationerne skyldes den umiddelbart svært forklarlige svækkelse af den amerikanske valuta, der er opstået trods endnu lavere renter i såvel Japan som i eurozonen, der ifølge lærebøgerne burde sætte dollar i en stærk efterspørgselssituation på grund af den øgede renteforskel.

Det har fået mistanken om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, bevidst nedjusterede inflationsestimaterne og med fuldt overlæg trak i land med hensyn til de planlagte renteforhøjelser til at blusse op igen.

De seneste års styrkelse af dollar har været hovedårsag til nogle af de største chok i de globale markeder, og ikke mindst råvaremarkederne er blevet sendt ned af den stærke dollar.

Den negative effekt på de amerikanske virksomheders overskud er tydelig, og situationen har skabt en hovedbrud i de nye markeder, hvor billige amerikanske krediter har været en af årsagerne til understøttelse af væksten.

"Spekulationen i, at G20 indgik en stiltiende aftale i Shanghai i sidste måned om at afslutte valutakrigen, der har styrket den amerikanske dollar, passer kun på et par argumenter, men generelt giver det ingen mening", vurderer cheføkonom Julian Jessop fra det uafhængige analyseinstitut Capital Economics over for Bloomberg News.

Mandag morgen koster euro 1,1275 dollar mod 1,1290 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster 111,35 yen per dollar mod 111,40 yen per dollar fredag eftermiddag, og der går samtidig 125,55 yen på en euro fredag morgen mod 125,75 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Happy Helper fik kurshug efter børsdebut

Fokus er på lærernes arbejdstid i torsdagens forhandlinger

C25 på vej mod stærk torsdag med Ørsted i toppen - få analysen her

Lars Ellehave dropper Norge og bliver ny chef for danske velhaverkunder

Ingen ministre kendte tallet: Her er prisen på VLAKs energiudspil

Sådan undgår du at blive snydt med sæsonleasing

Skår i glæden til Happy Helper på første børsdag: Aktien nede med 13 pct

Per Hansen: Derfor falder Happy Helper med 12,5 pct. på sin første dag

It-kæmpe på rov i Danmark: Køber dansk konsulenthus