Råvarer: Vigende oliepriser og stabilt guldmarked
Foto: Colourbox
Markeder Af
Oliepriserne viger mandag morgen efter sidste uges ret markante prisstigninger.

"Der er en korrektion efter toppen på over 40 dollar per tønde. Markedet er stadig overforsynet og efterspørgselen er træg, selv om den er bedre end hvad den har været. En gennemsnitlig pris ligger sandsynligvis på omkring 35 dollar per tønde i andet kvartal. Der er tegn på, at udbudssiden er kommet i klemme og er blevet tvunget til at handle", vurderer markedsstrateg Evan Lucas fra IG i Melbourne over for Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 40,90 dollar mod 41,85 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 38,90 dollar mod 40,15 dollar fredag eftermiddag.

På guldmarkedet er stabiliseringen af den amerikanske dollar en væsentlig faktor til det stille marked.

Ugen byder ikke på væsentlige nøgletal fra hverken USA eller de vigtige økonomier i Asien, og den korte påskeuge lægger også en dæmper på aktiviteten.

En troy ounce guld koster mandag morgen 1252 dollar mod 1254 dollar fredag eftermiddag.

Heller ikke blandt industrimetallerne er der den store interesse hos investorerne, der vælger at se tiden an indtil de kinesiske data for råvareimporten fremlægges.

Mandag morgen koster et ton kobber 5031 dollar mod 5043 dollar fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk Uber-direktør: "Vi spiller efter de regler der er"

Topdirektør forlader Saxo Bank

Aktie-overblik: Analytikere sender Pandora og Jyske i hver sin retning

Alm. Brand om Novo: Vigtig godkendelse er indregnet i kursen

"Bliver jeg ringet op af en privatkunde i indre København, som vil have mig til at lave noget arbejde, så siger jeg nej tak"

Netcompany laver stort opkøb - køber engelsk succesvirksomhed

Mærsk vil spare milliarder på digitalt kæmpeprojekt

Mens du sov: Netflix stormer frem med 5,3 mio nye abbonenter

Danmarks rigeste køber stor herskabsejendom i Skotland