Søg
Bliv kunde

Aktier: Mærsk og FLS i front i teknikramt C20
Foto: Scanpix
Markeder Af
Det var umiddelbart en teknikalitet, der stod bag faldet i det danske eliteindeks fredag, hvor Mærsk- og FLSmidth-aktierne endte i front. Det danske indeks faldt mere end de europæiske kolleger, og det skyldtes udbyttefragang i Nordea, Danske Bank og Carlsberg.

Fredag faldt C20 Cap-indekset med 0,5 pct. til 991,62, mens de toneangivende indeks ude i Europa med den brede pensel ved dansk lukketid lå med stigninger på op til 0,4 pct. Sidste fredag var indekset i indeks 1005.

 I bryggerikoncernen Carlsbergs aktiekurs fragik 9 kr. i udbytte, hos Danske Bank fragik der 8 kr., mens bankkollegaen Nordea udbetalte 0,64 euro (cirka 4,80 kr.). De tre aktier faldt i kroner henholdsvis 4,00, 9,6 og 3,9. Bortset fra Danske Bank, der har meldt om sale-and-lease-back af sit hovedsæde, var der ikke noget væsentligt selskabsspecifikt fra de tre "udbytteaktier".

"Salget af ejendommene var ikke helt uventet, og derfor var der ikke kurseffekt i det," vurderer afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen i Sydbank over for Ritzau Finans.

Ifølge Ritzau Finans' beregninger hiver de tre C20-selskabers udbytter alene eliteindekset ned med omkring rundt regnet 1 pct., så justeret for denne teknikalitet var der fredag tale om en stigning i indekset på niveau med de øvrige europæiske aktier.

Påsketungt marked

"Generelt er markedet lidt påsketungt. Ingen skal tage positioner om til næste uge, og dertil kommer, at der underliggende i markedet fortsat er en række usikkerheder omkring forhold som blandt andet den globale vækst, EM (nye markeder, red.) og på længere sigt Brexit," anfører Ole Kjær Jensen.

 De indekstunge rederiaktier - A.P. Møller-Mærsk - steg trods udviklingen i fragtrater og tog formentlig mere afsæt fra stigende oliepris. A-aktien steg 2,7 pct. til 8885 kr., mens B-aktien steg 2,5 pct. til 9090 kr. FLSmidth-aktien blandede sig også i toppen og steg 2,1 pct. til 266,20 kr.

"Der er ikke meget specifikt nyt om de selskaber," vurderer Sydbank-direktøren.

Ole Kjær Jensen mener dog, at underliggende kan noget shortcovering forklare stigningen i FLSmidth.

"Shortcovering har i hvert fald været et tema ved minerelaterede aktier ude i Europa," siger han.

Novozymes fik løftet anbefalingen af Carnegie til "hold" fra "sælg". Aktien steg 1,2 pct. til 288,50 kr.

Vestas presset

Vestas-aktien lå noget presset dagen igennem og endte da også med et fald på 0,7 pct. til 466,10 kr. Aktien var dog nede omkring 457 kr., men en melding fra EDF Energies Nouvelles (EDF) sendte kursen op og mindskede kursfaldet.

Den danske vindmølleproducent har indgået en rammeaftale med EDF, et datterselskab hos den franske energikæmpe EDF. Som led i aftalen vil EDF EN købe minimum 45 pct. af sine fremtidige europæiske onshore vindmølleinstallationer af Vestas. Derudover køber selskabet også minimum 30 pct. af sine onshore amerikanske vindmøller af Vestas i perioden 2016-2019.

B&O i tv-samarbejde med LG

Største nyhed uden for C20 kom fra Bang & Olufsen inden åbningen.

 Bang & Olufsen meldte, at der var indgået et strategisk teknologipartnerskab med LG Electronics om udvikling og produktion af Bang & Olufsens fremtidige tv.

"Det er ikke den melding, vi venter på, men indtil videre, er det, det eneste vi får," siger Ole Kjær Jensen.

Samarbejdet skal være med til at skabe stordriftsfordele og forbedre selskabets langsigtede indtjening.

Om det mulige salg af selskabet, oplyser B&O, at der fortsat pågår dialog med én potentiel byder, som muligvis vil føre til et købstilbud på hele eller dele af den udstedte aktiekapital i Bang & Olufsen.

B&O-aktien endte fredag i 71,50 kr. efter en stigning på 6,7 pct.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
DSV 2,10 +6,80 330,00
Novozymes B 1,07 +3,10 291,50
ISS 0,73 +2,00 275,10
Chr. Hansen Holding 0,51 +2,00 394,00
Danske Bank 0,31 +0,60 193,40
Jyske Bank 0,23 +0,70 309,00
Genmab 0,18 +2,00 1130,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,10 +10,00 9720,00
A.P. Møller - Mærsk A 0,00 +0,00 9300,00
Coloplast B 0,00 +0,00 514,00
Vestas Wind Systems -0,09 -0,50 545,50
GN Store Nord -0,21 -0,30 142,60
FLSmidth & Co -0,24 -0,60 249,20
William Demant Holding -0,29 -0,40 135,30
Pandora -0,50 -4,00 801,00
Nordea Bank -0,69 -0,45 65,20
Carlsberg B -0,71 -4,50 632,00
H. Lundbeck -1,05 -2,30 217,10
TDC -1,42 -0,56 38,98
Novo Nordisk B -1,64 -4,60 275,40

Seneste Penge