Markeder Af
De amerikanske aktier åbnede højere fredag - ganske som ventet.

S&P 500-indekset stiger 0,3 pct. til 2046,52. De tunge aktier i Dow Jones stiger 0,2 pct. til 17.520,12, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset står for en stigning på 0,2 pct. til 4788,49.

Efter fem minutters handel falder ti af aktierne i det 30 aktier store Dow Jones-indeks.

Selskabsmæssigt er Tiffany & Co og Adobe i fokus efter før børstid at have leveret bedre kvartalsresultater end ventet.

Tiffany leverede et overskud per aktie på 1,46 dollar i fjerde kvartal mod ventet 1,40 dollar. For 2016 venter selskabet uændret til lavt encifret procentuelt fald i overskuddet per aktie.

Adobe rapporterede et første kvartalsoverskud per aktie på 66 cent mod ventet 61 cent. Forventningerne til hele året blev opjusteret. Nu ventes en omsætning på 5,8 mia. dollar mod tidligere 5,7 mia. dollar. Overskuddet per aktie ventes nu at blive 2,80 dollar mod tidligere 2,70 dollar.

Tiffany stiger 2,4 pct. til 71,70 dollar, mens Adobe stiger 6,4 pct. til 95,75 dollar.

"Mange investorer, som ikke har været med på stigningerne, føler et pres for at gå ind i markedet specielt nu, hvor indekset næsten ligger højere end ved nytår," vurderer handler Benno Galliker i Luzerner Kantonalbank over for Bloomberg News.

Han venter, at stigningerne kan fortsætte til slutningen af næste måned.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Analytiker: Stærke Novo-resultater vil løfte aktien

Helle Ib: Jarlov har været det sorte får i blå blok

Mens du sov: Nyhed sender Novo Nordisks amerikanske aktie i vejret

Det skriver medierne: Fire kapitalfonde i kamp om Tigerkæden

Novo-studie: Nyt produkt slår eget og konkurrentens

Kina: USA's handelspolitik vil gå ud over amerikanerne selv

Det sker i dag: Løkke skal igen til Dronningen efter minister-exit

Mens du sov: Trump beordrer stop for splittelse af asylfamilier

Løkke rykker hurtigt: Rasmus Jarlov er ny erhvervsminister