Råvarer: Dollarbevægelser styrer prissætningen
Foto: Scanpix
Markeder Af
Råvarepriserne ligger fortsat under for den igangværende svækkelse af den amerikanske dollar fredag morgen.

Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, pengepolitiske beslutninger har svækket dollar, der som afregningsvaluta er en faktor i prissættelsen på råvaremarkederne.

"Federal Reserves beslutning og dollarens svækkelse har hjulpet råvarerne som helhed, og det har olie nydt godt af. EIA-rapporten (det amerikanske energiministeriums Energy Information Administration, red.) var ganske solid med en mindre end ventet stigning i råolielagrene og en nedskæring i den amerikanske produktion. Alligevel nærmer priserne sig niveauer, hvor en række swing-producenter begynder at blive rentable igen", siger analytiker Angus Nicholson fra IG Ltd. i Melbourne til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 41,45 dollar mod 41,40 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 40,20 dollar mod 39,90 dollar torsdag eftermiddag.

På guldmarkedet er det først og fremmest udviklingen i den amerikanske dollar, der bestemmer retningen.

"I et miljø, hvor dollaren fortsætter med at være på den svage side, i hvert fald på kort sigt - lad os sige en uge eller to - er der måske plads til at komme op og røre ved 1310 dollar-niveauet set fra et teknisk perspektiv", vurderer råvarechef Dominic Schnider fra UBS i Hongkong over for Bloomberg TV.

En troy ounce guld koster fredag morgen 1263 dollar mod 1264 dollar torsdag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne er investorernes fokus også rettet mod kursen på den amerikanske dollar.

Fredag morgen koster et ton kobber 5104 dollar mod 5045 dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk sexlegetøjs-selskab giver den gas i udlandet

Bestseller-stifters pengetanke bugner: Værdipapirer for næsten 1 mia kr

"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Økonomiministeren er blevet gift og får nyt efternavn

Tivoli byder ind i street food genren med nyt madmarked

Storlandbrug styrker toppen før børsnotering

Liga-præsident truer FC Barcelona med tomt stadion

Gylden forretning: Sælger kartoffelmel for 1,5 mia kr

Bitcoin sluttede jubel-uge i rekordkurs lige under 8000 dollars