Markeder Af
Der var ingen større udsving på de europæiske aktiemarkeder onsdag, hvor investorerne så ud til at være afventende op til aftenens afslutning på rentemødet i den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve.

Inden rentemødet onsdag aften lukkede det paneuropæiske Stoxx 600-indeks uændret, mens de ledende indeks på børserne i London og Frankfurt steg 0,5-0,6 pct. I Paris gik det toneangivende indeks tilbage med 0,2 pct.

Ifølge flere aktører i markedet skyldtes markedsbevægelserne ikke så meget en forventning om, at Federal Reserve ville hæve sin ledende rente i forbindelse med rentemødet. Derimod blev der ventet på udmeldinger i forhold til, hvor mange gange centralbanken vil hæve renten i løbet af i år.

"Lige nu bliver der fokuseret på, hvor meget tillid investorerne kan have til centralbankerne," vurderer Justin Stewart, der er porteføljemanager hos Seven Investment Management, over for Bloomberg News.

"Vi sidder og venter på, at Federal Reserve vil berolige markederne ved at fortælle, at der ikke kommer nogle pludselige ændringer i pengepolitikken, men at den vil blive lempet stille og roligt. Der er ikke brug for drama i øjeblikket," fortsætter han.

På selskabssiden fik Deutsche Börse i tredje forsøg held med at overtage London Stock Exchange Group. Overtagelsen vil skabe en sværvægter inden for europæiske aktiehandel - hvis altså myndighederne godkender aftalen, og konkurrenter ikke forpurrer den, skrev Bloomberg News.

Selskaberne betragter aftalen som en sammenlægning af to ligevægtige selskaber. Deutsche Börses aktionærer vil dog få 54,4 pct. af det samlede antal aktier i den nye børskæmpe.

Børsoperatøren bliver ifølge Bloomberg News verdens største målt på omsætning og vil have en markedsværdi på omkring 30,5 mia. dollar. Deutsche Börses aktie steg 0,2 pct., mens London Stock Exchange Group faldt 1,2 pct.

I en anden branche har spiritusfirmaet Campari ifølge Financial Times lagt et større milliardbeløb på bordet for at købe sig producenten af Grand Marnier.

Med opkøbet vil Campari udbygge sin position inden for cocktails, som ifølge selskabet er på fremmarch i specielt USA, skriver Financial Times. Camparis aktie steg 1,3 pct.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Strunge satser mio på digital Matas-rival

To millioner risikerer straf for at spare op til pension

Verden rundt: Trumps svigersøn undersøges af FBI

Det skal du i weekenden

Niels Lunde: I skal ikke grine af Hella Joof

Rigmænd flopper endnu engang med Paradis Is i USA

Mens du sov: Asien går i rødt efter olienedtur

Fleggaard vil være digital hundehandler

Det skal du vide om aktiemarkedet fredag