Søg
Bliv kunde

Markeder Af
De amerikanske aktiemarkeder åbner onsdagens handel med fald. Bevægelserne er dog små, idet flere af investorerne holder skytset i behold frem mod aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank.

Ved onsdagens åbning på Wall Street falder S & P 500-indekset med 0,1 pct., og det samme gør Dow Jones-indekset. Derudover dykker Nasdaq-indekset med 0,2 pct. Indeksfaldene følger efter tirsdag, hvor S & P 500-indekset og Nasdaq-indekset faldt mellem 0,2 og 0,5 pct., men hvor Dow Jones-indekset alligevel formåede at lande en stigning på 0,1 pct.

 I det amerikanske marked bliver der generelt set frem mod aftenens rentemøde i landets centralbank, Federal Reserve, der ventes at give et større klarsyn i forhold til tidspunkterne for bankens kommende renteforhøjelser.

"Jeg tror ikke, at vi vil se den amerikanske centralbank hæve renten i aften, men jeg vurderer, at der vil komme utvetydige udmeldinger om, at sandsynligheden, for at de hæver renten til sommer, er større end obligationsmarkedet har indregnet på nuværende tidspunkt," vurderer Rasmus Pilegaard, der er seniorstrateg i PFA, i en skriftlig kommentar.

"Derfor vil centralbanken forberede markedet på, at renten vil blive hævet, hvis nøgletallene for inflation og arbejdsmarkedet fortsætter den nuværende udvikling," fortsætter seniorstrategen.

Inden aftenens rentemøde er der fra makrosiden blandt andet kommet tal for den amerikanske industriproduktion, der faldt med 0,5 pct. i februar, hvilket var mere end ventet af økonomerne, der ifølge Bloomberg News estimerede et fald på 0,3 pct.

Dertil er de amerikanske forbrugerpriser steget med 1,0 pct. i februar set i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 0,9 pct. Dermed aftager inflationen umiddelbart, da niveauet måneden før var på 1,4 pct.

STÆRKE TAL LØFTER ORACLE

Vendes blikket mod de amerikanske selskaber stiger softwarefirmaet Oracle 3,0 pct., efter at det tirsdag leverede stærke resultater i regnskabet for det forskudte tredje kvartal.

Især indtægter fra cloud-baserede aktiviteter øgede resultaterne, hvilket signalerer, at der er gode fremskridt i overgangen fra den traditionelle software-forretning. Overskuddet løb op i 0,64 dollar per aktie, hvor analytikernes gennemsnitlige estimat lød på blot 0,02 dollar.

I en anden industri falder det canadiske medicinalselskab Valeant med 3,5 pct. Det sker, efter at firmaet tirsdag kom med en stor nedjustering af forventningerne til 2016 i forbindelse med regnskabet for sidste år.

Onsdagens indledende kursudvikling følger efter tirsdagens fald på 51,5 pct. Valeant fortalte tirsdag, at det ordinære overskud per aktie for fjerde blev 2,50 dollar mod ventet 2,62 dollar ifølge Bloomberg News.

I regnskabet skriver Valeant, at det endnu ikke har lagt de udfordringer bag sig, som selskabet har stået over for i de seneste måneder. Det har taget udgangspunkt i et samarbejde med internetapoteket Philidor, der blandt andet blev beskyldt for at have ændret koder på nogle recepter, så det så ud som om, at læger og patienter ønskede Valeants lægemidler frem for billigere kopimedicin.

Valeant har afvist, at det har gjort noget forkert i samarbejdet med Philidor, men nedsatte efterfølgende en regnskabskomité for at se på sagen. Undersøgelsen førte i februar til justeringer af regnskabstal for 2014 og 2015.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Pandora 0,69 +5,50 799,50
TDC 0,23 +0,09 39,40
ISS 0,22 +0,60 272,30
H. Lundbeck -0,09 -0,20 228,10
DSV -0,12 -0,40 324,50
Coloplast B -0,39 -2,00 510,50
Genmab -0,53 -6,00 1128,00
Chr. Hansen Holding -0,58 -2,30 394,00
Carlsberg B -0,64 -4,00 624,50
Jyske Bank -0,71 -2,20 306,50
Danske Bank -1,05 -2,00 187,80
William Demant Holding -1,16 -1,60 136,30
A.P. Møller - Mærsk B -1,24 -120,00 9535,00
Vestas Wind Systems -1,37 -7,50 540,00
Nordea Bank -1,46 -0,95 64,10
A.P. Møller - Mærsk A -1,67 -155,00 9100,00
Novozymes B -1,89 -5,50 285,80
FLSmidth & Co -1,94 -4,90 247,40
GN Store Nord -2,21 -3,30 146,10
Novo Nordisk B -2,53 -7,50 288,70

Seneste Penge