Valuta: Investorer på sidelinjen inden pengepolitiske møder
Foto: Colourbox
Markeder Af
Der hersker stilhed på de internationale valutamarkeder mandag morgen.

Investorerne har valgt at holde sig på sidelinjen fra ugens start, da de kommende dage byder på pengepolitiske møder i såvel den amerikanske som den japanske centralbank.

Og selv om dagsordenen er vidt forskellig, med stramninger i USA og lempelser i Japan som de mest fremherskende divergenser, holder markedsdeltagerne sig tilbage oven på sidste uges bredside af kvantitative lempelser fra Den Europæiske Centralbank, der overraskede i både størrelse og i omfang.

Dermed er det nu op til Federal Open Market Committee og det pengepolitiske udvalg i Bank of Japan at følge op på de europæiske lempelser i lyset af den igangværende globale opbremsning.

Fra Kina kom der i weekenden endnu en bekræftelse på den igangværende økonomiske afmatning, idet både industriproduktion og detailsalg for årets første to måneder skuffede fælt.

Netop den kinesiske vækstnedgang og den deraf følgende aktieuro kan holde den amerikanske centralbank tilbage fra at fortsætte den ellers planlagte række af renteforhøjelser i år.

Modsat står den japanske centralbank i en klemme efter det seneste mødes rentereduktion, hvor den officielle japanske rente blev sendt under nul. Det gav langt fra den kalkulerede svækkelse af den japanske yen, men derimod en markant styrkelse, idet markedskræfterne nu anser negative renter som effektløse.

Tilbage står, at mange mindre markeder i de nye økonomier oplever en i sig selv uønsket kapitalindstrømning, der styrker de små valutaer, og dermed svækker de respektive landes konkurrenceevne.

Det går blandt andet ud over Thailand, der i forvejen kæmper med at holde et yderligere eksportfald i ave. Den thailandske eksport er faldet over 10 pct. over det seneste år, blandt andet på grund af et drop i eksporten til Kina på over 20 pct.

Men Thailand er et af de få lande, hvor investorer stadig kan få lidt forrentning, hvilket tiltrækker udenlandsk spekulativ kapital med rentearbitrage - carrytrade - i tankerne. Det har styrket baht fra niveauet 36,40 baht per doller i januar til tæt på 35,00 baht per dollar.

Mandag morgen koster euro 1,1155 dollar mod 1,1165 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster 113,85 yen per dollar mod 113,55 yen per dollar fredag eftermiddag, og der går samtidig 127,00 yen på en euro mandag morgen mod 126,80 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
A.P. Møller - Mærsk A 1,22 +115,00 9520,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,97 +95,00 9920,00
Danske Bank 0,85 +1,60 190,40
FLSmidth & Co 0,80 +2,00 252,20
Jyske Bank 0,74 +2,30 312,30
Vestas Wind Systems 0,54 +3,00 557,00
GN Store Nord 0,49 +0,70 142,90
Nordea Bank 0,48 +0,30 62,20
Novozymes B 0,31 +0,90 288,20
Coloplast B 0,30 +1,50 503,50
ISS 0,22 +0,60 269,70
William Demant Holding 0,07 +0,10 137,00
DSV -0,03 -0,10 334,20
Carlsberg B -0,08 -0,50 625,00
Chr. Hansen Holding -0,17 -0,70 407,70
TDC -0,24 -0,09 36,81
Novo Nordisk B -0,26 -0,80 310,80
Pandora A/S -0,47 -4,00 849,50
H. Lundbeck -0,65 -1,80 274,90
Genmab -0,82 -9,00 1094,00

Seneste Penge