Markeder Af
Små rentefald kan vinde indpas på det danske obligationsmarked tirsdag, hvor de amerikanske renter har dannet fortrop og er faldet lidt efter dansk børslukketid mandag.

Den tiårige danske rente rørte ikke meget på sig på ugens første dag og sluttede uændret i 0,55 pct.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske obligation ligger tirsdag morgen i 1,88 pct., og det er 2 basispoint lavere end niveauet ved dansk lukketid mandag.

Markedet ser frem mod Den Europæiske Centralbanks, ECB's, rentemøde på torsdag, hvor flere bankøkonomer ser mulighed for lempelser.

Frem til da kan økonomerne tirsdag dykke ned i den anden opgørelse over udviklingen i eurozonens bruttonationalprodukt i fjerde kvartal. Økonomer forudser en vækst på 0,3 pct. på kvartalsbasis, hvilket også var meldingen, sidst det europæiske statistikkontor gjorde status for kvartalet. '

Fra Tyskland kommer der tillige nyt om industriproduktionen i januar. Her ventes en stigning på 0,5 pct. på månedsbasis

"Dagens økonomiske nøgletal vil næppe kunne påvirke obligationsmarkederne, medmindre vi ser meget store overraskelser," skriver Sydbank i en morgenkommentar.

Tirsdag er der kommet eksporttal fra Kina, der viste et overraskende fald i februar. Faldet i eksporten blev opgjort til 25,4 pct. på årsbasis mod et ventet fald på 14,5 pct. blandt økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Importen kom ud med et fald på 13,8 pct. mod ventet 12,0 pct. I yuantermer var faldet en smule mindre, men viste samme tendens. Noget af faldet skyldes effekten af det kinesiske nytår, skriver Bloomberg News.

"Den triste stemning har trukket de amerikanske renter med sig ned i nat, og de amerikanske futures er i minus. Vi forventer, at udviklingen vil forplante sig til Europa i dag, og der er således lagt op til rentefald og faldende aktiemarkeder. Udviklingen vil også være drevet af positionering forud for torsdagens rentemøde i ECB, da vi ikke får nogle tunge nøgletal tirsdag," skriver Tine Choi, der er seniorstrateg i Nordea, i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Merete Riisagers gennemsnit var ikke nok til drømmestudiet

10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"

Når designere tegner familiebiler

Huskøberne frygter for den klamme klimakælder

Fido kan tjene lønnen for dig

USA: Efter rekord dykker aktier