Valuta: Euro holder styrken mod dollar inden jobrapport
Foto: Colourbox
Markeder Af
Udsvingene på de internationale valutamarkeder er små og få fredag morgen.

Euro holder fast i sin styrkelse over for dollar over de seneste par dage, inden der fredag eftermiddag præsenteres arbejdsmarkedsrapport for februar fra USA, hvor investorerne vil holde tæt øje med jobskabelsen uden for landbruget.

Den kan indikere, om den amerikanske centralbank, Federal Reserve, alligevel kan stå parat med endnu en stramning i form af en renteforhøjelse ganske snart, selv om tendensen har peget mod en udskydelse på det seneste.

Samtidig sigter den australske dollar mod sin bedste uge over for den amerikanske af slagsen siden oktober sidste år, efter at råvarepriserne er strøget i vejret i denne uge, hvilket også har givet store stigninger til energirelaterede aktier.

En euro koster fredag morgen 1,0954 dollar mod 1,0943 dollar per euro ved dansk lukketid torsdag og 1,0827 dollar per euro et døgn tidligere.

I løbet af de sidste tre uger er euro dog blevet svækket fra niveauet 1,13 dollar, efter at der igen er faldet lidt ro på de finansielle markeder, og de amerikanske nøgletal så småt igen har fået markedsdeltagerne til at tænke i retning af kommende amerikanske renteforhøjelser.

Den australske dollar er samtidig styrket til 1,3579 per amerikansk dollar mod 1,3602 australsk dollar per amerikansk sent torsdag. Set over hele ugen er den australske dollar styrket med godt 3 pct. over for den amerikanske.

Fredagens amerikanske jobrapport ventes blandt økonomerne at vise en jobskabelse uden for landbruget på 195.000, viser estimater indsamlet af Bloomberg News, mens arbejdsløsheden ventes at blive på 4,9 pct.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur