USA: Wall Street ser ud til at lægge fra i rødt
Foto: Scanpix
Markeder Af
Efter at der tirsdag var positiv stemning på Wall Street, ser billedet ud til at blive et andet, når det amerikanske aktiemarked åbner onsdag eftermiddag dansk tid.

En lille times tid før amerikansk handelsstart peger futures for flere af de ledende aktieindeks således mod fald på mellem 0,2 og 0,3 pct.

Til sammenligning endte S&P 500-indekset tirsdag med en stigning på 2,4 pct., mens de tunge aktier i Dow Jones-indekset steg 2,1 pct. Endelig præsterede teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset en stigning på 2,9 pct.

Tirsdagens indeksstigninger var især afledt af en overraskende stærk ISM-måling for industrien. Aktivitetsindekset, der måler indkøbschefernes forventninger, steg til 49,5 fra 48,2 og lå en pæn bid over estimaterne i markedet om en mere moderat fremgang til 48,5 ifølge Bloomberg News.

Men onsdag ser stemningen ud til at blive mere afdæmpet, efter at investorerne har fordøjet tirsdagens stærke nøgletal.

"Vi havde en meget stærk tirsdag ovenpå nogle positive nøgletal, så markedet tager bestik af situationen, fordi det mangler noget mere sikkerhed," siger kapitalforvalter Christian Zogg fra LLB Asset Management til Bloomberg News.

Blandt de amerikanske selskaber ser Monsanto ud til at gå en hård onsdag i møde, idet den amerikanske landbrugsgigant ikke længere ser lige så lyst på fremtiden, skriver Bloomberg News.

På grund af de svære udsigter sænker Monsanto sine forventninger for indtjeningen per aktie i år til 4,40-5,10 dollar. Tidligere ventede Monsanto en indtjening per aktie på 5,10-5,60 dollar. Til sammenligning ventede analytikerne 5,15 dollar per aktie i indtjening, skriver Bloomberg News.

Også når det gælder pengestrømmene er Monsanto blevet mindre optimistisk. Her lyder prognosen nu på 1,4-1,6 mia. dollar mod tidligere ventede 1,6-1,8 mia. dollar.

Monsanto-aktien falder 4,8 pct. i det amerikanske formarked.

I en anden branche ser spilproducenten Zynga ud til at få en noget sjovere handelsdag, efter at selskabets bestyrelsesformand og medstifter, Mark Pincus, har meddelt, at han træder tilbage som fungerende administrerende direktør for i stedet at overlade tøjlerne til Frank Gibeau, som tiltræder 7. marts.

Det ser investorerne ud til at glæde sig til, idet Zynga-aktien stiger 9,3 pct. i formarkedet.

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

Det kan betyde liv eller død for din virksomhed: Her er de 30 bedste prismodeller

Oversete og prisbillige perler fra overset fransk vindistrikt

Aktier: Wall Street lukker ugen med en fest trods rentespøgelse

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

Amerikanske selskaber lægger afstand til våbenlobby

Katrine Engberg droppede dansen og fandt forfatterskabet

It-iværksætter med hovedet i skyen drømmer større end de fleste