Markeder Af
De asiatiske aktiebørser stiger solidt over en bred kam onsdag, hvor i særdeleshed det japanske marked udmærker sig med et plus i det ledende Nikkei 225-indeks på hele 4,2 pct. en god halv time før lukningen.

På børsen i Japan stiger det brede Topix-indeks endvidere med 3,8 pct. hjulpet af en svækkelse af yen til omkring 114 yen per dollar fra et niveau på 113 yen per dollar ved japansk børslukketid tirsdag.

"Vi får noget stabilitet i markedet. Det meste af yen-styrkelsen er bag os - og det meste af panikken er bag os. Folk undervurderer, hvor meget ammunition, centralbankerne har. Den amerikanske vækst er langsom men stabil," siger Nader Naeimi, som arbejder med kapitalforvaltning hos AMP Capital Investors, til Bloomberg News.

De kinesiske børser viser også gode takter. Shanghai Composite-indekset stiger 2,8 pct., og CSI 300 er oppe med 2,7 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger til en stigning på 2,8 pct.

Blandt de andre børser stiger Taipeis Taiex-indeks 0,7 pct., mens Singapores Straits Times-indeks 1,8 pct.

LÆS OGSÅ: Valuta: Økonomisk rapport styrker Australiens dollar

De amerikanske aktiefutures ligger ved 6.30-tiden med en stigning på 0,1 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +4,2
Topix +3,8
Hongkongs Hang Seng +2,8
China Shanghai Composite +2,8
China CSI 300 +2,7
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +1,7
Indiens BSE Sensex +1,7
Singapores STI +1,8
Sydney ASX 200 +2,0
Indeksværdi klokken 06.30.



/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Gylden forretning: Sælger kartoffelmel for 1,5 mia kr

Californiens vindistrikter slap relativt billigt fra skovbrandene

Fynske gymnasie-venner jagter millionbeløb til succesfuld startup

Google har købt jord til nyt datacenter i Sønderjylland

Sådan gik Vestas fra børsdarling til aktiekollaps

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Kronik: Bliv et minut længere ved kaffemaskinen

Ugen der kommer: Garanti for drama og borgmesterkup