USA: Aktierne kryber op igen efter mandagens fald
Foto: Scanpix
Penge Af
Tirsdagen lægger ud med grønne tal på det amerikanske aktiemarked efter mandagens negative lukning.

S&P 500-indekset stiger med 0,6 pct. umiddelbart efter børsåbningen, Nasdaq stiger 0,7 pct., mens Dow Jones går op med 0,5 pct.

Olieprisen har samlet set været stigende de sidste par dage, og tirsdag koster en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, 33,82 dollar.

"Aktierne bevæger sig højere på det faktum, at olieprisen er højere igen, og at den kinesiske centralbank sænker reservekravene, og det har en del at gøre med de dueagtige kommentarer fra (William, red.) Dudley, chefen for Feds New York-afdeling," siger Matt Maley, aktiestrateg hos Miller Tabak & Co. i New York, til Bloomberg News.

På selskabssiden vil der i løbet af dagen blandt andet være fokus på den amerikanske børsoperatør Intercontinental Exchange. Selskabet har bekræftet, at det overvejer at byde på London Stock Exchange Group, der planlægger en fusion med Deutsche Börse. Aktien falder umiddelbart efter børsåbningen 3,5 pct.

Honeywell i rampelyset

Det amerikanske konglomerat Honeywell er også i rampelyset, efter at selskabet har droppet planerne om at gå sammen med United Technologies, hvilket konglomeratet begrunder med manglende villighed fra det andet selskab til at gå ind i forhandlinger. Aktien i United Technologies falder med 3,1 pct., mens Honeywells aktie stiger 2,5 pct.

Det amerikanske flyselskab Republic Airways Holdings kan også tiltrække sig opmærksomhed. Selskabet er hårdt ramt af mangel på piloter, og det har derfor indgivet begæring om kreditorbeskyttelse, skriver branchemediet check-in.dk.

Flyselskabet har en gæld på 2,97 mia. dollar og bogførte aktiver til en værdi af 3,56 mia. dollar, svarende til 24,5 mia. kr. Aktien hopper 19 pct. fra start.

Bilproducenten Tesla Motors er kommet i modvind blandt de ansatte. Ifølge Bloomberg News forlod over 100 medarbejdere fra virksomhedens batterifabrik i Nevada jobbet mandag i protest over, at selskabet bruger ansatte fra andre stater. Aktien stiger 0,5 pct. efter børsåbningen.


Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk sexlegetøjs-selskab giver den gas i udlandet

Sort-hvid aftenelegance til julens fester

Sådan skaber du stilen til en glamourøs vinterfest

Økonomiministeren er blevet gift og får nyt efternavn

Far og søn springer ud som iværksættere

"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Bestseller-stifters pengetanke bugner: Værdipapirer for næsten 1 mia kr

Tivoli byder ind i street food genren med nyt madmarked

Storlandbrug styrker toppen før børsnotering