Søg
Bliv kunde

Markeder Af
Der er lagt op til grøn og positiv stemning for de amerikanske aktier på årets første forårsdag.

De tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq 100 og Dow Jones, ser ud til at starte tirsdagen med positive tal, når handlen skydes i gang. Aktiefutures for de tre indeks ligger før børsåbningen med stigninger mellem 0,6-0,7 pct.

Samtidig stiger prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, med 1,5 pct. til 34,25 dollar tirsdag eftermiddag, hvilket også peger i retning af en positiv åbning.

Stort set samtlige asiatiske aktiemarkeder lukkede med grønne tal, og også i Europa er der positive takter på trods af, at dagen startede med svage nøgletal fra Kina.

"Vi er i midt i et rebound for aktiemarkederne. Kina og kommende centralbankmøder er i fokus, og investorerne tror på, at der bør være flere støttende foranstaltninger. Den volatilitet, vi har set indtil nu, vil fortsætte, fordi der stadig er usikkerhed. Det er ikke en ensporet vej til højere priser," siger Christoph Riniker, ansvarlig for strategisk research i Julius Baer Group, til Bloomberg News.

På selskabssiden vil der ved børsåbningen blandt andet være fokus på den amerikanske børsoperatør Intercontinental Exchange. Selskabet har bekræftet, at det overvejer at byde på London Stock Exchange Group, der planlægger en fusion med Deutsche Börse. Aktien ligger uændret i formarkedet.

Det amerikanske flyselskab Republic Airways Holdings kan også komme i fokus. Selskabet er hårdt ramt af mangel på piloter, og det har derfor indgivet begæring om kreditorbeskyttelse, skriver branchemediet check-in.dk.

Flyselskabet har en gæld på 2,97 mia. dollar og bogførte aktiver til en værdi af 3,56 mia. dollar, svarende til 24,5 mia. kr.. Aktien stiger 4,8 pct. forud for børsåbningen.

Bilproducenten Tesla Motors er kommet i modvind blandt de ansatte. Ifølge Bloomberg News forlod over 100 medarbejdere fra virksomhedens batterifabrik i Nevada jobbet mandag i protest over, at selskabet bruger ansatte fra andre stater. Aktien stiger dog i formarkedet 1,1 pct.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
DSV 2,10 +6,80 330,00
Novozymes B 1,07 +3,10 291,50
ISS 0,73 +2,00 275,10
Chr. Hansen Holding 0,51 +2,00 394,00
Danske Bank 0,31 +0,60 193,40
Jyske Bank 0,23 +0,70 309,00
Genmab 0,18 +2,00 1130,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,10 +10,00 9720,00
A.P. Møller - Mærsk A 0,00 +0,00 9300,00
Coloplast B 0,00 +0,00 514,00
Vestas Wind Systems -0,09 -0,50 545,50
GN Store Nord -0,21 -0,30 142,60
FLSmidth & Co -0,24 -0,60 249,20
William Demant Holding -0,29 -0,40 135,30
Pandora -0,50 -4,00 801,00
Nordea Bank -0,69 -0,45 65,20
Carlsberg B -0,71 -4,50 632,00
H. Lundbeck -1,05 -2,30 217,10
TDC -1,42 -0,56 38,98
Novo Nordisk B -1,64 -4,60 275,40

Seneste Penge