Aktier: Positive takter på regnskabstung tirsdag i Europa
Foto: Scanpix
Markeder Af
De europæiske aktier fastholder stigningerne fra tirsdag morgen ved middagstid, efter at de europæiske markeder lukkede uden en fælles retning mandag.

Ved middagstid stiger FTSE 100-indekset i London 0,8 pct., CAC 40 i Paris går op med 0,8 pct., mens DAX-indekset i Frankfurt står for den største stigning på 1,7 pct. Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks ligger 1 pct. højere.

Det er særligt bilsektoren, der klarer sig godt i Stoxx 600-indekset ved middagstid, hvor BMW har lagt sig i front med en stigning på 4,5 pct. Det sker, efter at selskabets direktør har udtalt, at han forventer endnu et år med rekordsalg.

Det er også endnu en god dag for råvaresektoren, hvor mineselskabet Anglo American og stålproducenten Arcelormittal fortsætter gårsdagens stigninger. Aktierne går frem med henholdsvis 5,4 pct. og 6,6 pct.

Skuffende Glencore-tal

Helt så godt ser det dog ikke ud for det britiske mineselskab Glencore. Det skyldes imidlertid, at Glencore er regnskabsaktuel med tal for 2015. Råvaregiganten kom ud med skuffende resultater på driften, mens det justerede overskud endte højere end ventet. Set på nettoresultatet var der dog tale om et massivt underskud efter et år med faldende råvarepriser, nedskrivninger og frasalg. Råvareaktien falder 2,6 pct.

Det er også en dårlig dag for London-banken Barclays, der ligger i bunden af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med et fald på 10,5 pct. Finanshuset har fremlagt et årsregnskab for 2015, som skuffer på overskuddet. Samtidig annoncerer Barclays, at storbanken vil splitte gruppen op i to divisioner.

Det er til gengæld en god dag for de to andre britiske selskaber Rotork og London Stock Exchange Group, der placerer sig i toppen af Stoxx 600 med stigninger på henholdsvis 12,4 pct. og 8,1 pct. Rotork kom med regnskab for fjerde kvartal af 2015 tirsdag, og selskabet har accelereret sit besparelsesprogram, mens London Stock Exchange Group stiger i kølvandet på, at den amerikanske børsoperatør Intercontinental Exchange har bekræftet, at det overvejer at komme med et modbud på selskabet, der planlægger en fusion med Deutsche Börse.

Europas største online takeaway-gruppe, Just Eat, fremlagde også 2015-regnskab tirsdag. Der var mere sul på salget i 2015, mens indtjeningen var en anelse mindre end året før. Aktien stiger 3,6 pct.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ørsted-aktie falder over 4 pct efter nederlag i amerikansk vindudbud

Aktier: Pandora og Ørsted får tæsk i negativ C25-start

Pandora-kursmål bliver næsten halveret af finanshus

Millionunderskud i Brøndby vokser efter minus på transferaktiviteter

Guldfugle kaprer vigtig ordre fra Ørsted - aktien får hug

Mennesket op mod maskinerne: Sex-teknologi rammer Danmark i sensommeren

Selvom man er i sommerhus, kan man jo godt være chik

Bavarian-analytiker: Ved første øjekast ser regnskabet rædderligt ud men...

Lav omsætning giver Bavarian Nordic trecifret millionunderskud