Råvarer: Potentiale for olieprisstigninger er fordampet
Foto: Colourbox
Markeder Af
Oliemarkedet synes at være løbet tør for stigningspotentiale tirsdag morgen efter mandagens stigninger.

Friske kinesiske økonomiske data peger igen på, at afmatningen i verdens andenstørste økonomi langt fra er overstået, men svækkelse i fremstillingssektoren breder sig til andre dele af samfundet.

Samtidig vægter de høje lagre på prissætningen, der dog fortsat understøttes af en eventuel fastfrysningsaftale mellem de store producenter.

"Vi har set prisstigninger, men vi er ved at nærme os en periode med blød sæsonbetinget efterspørgsel på en baggrund af høje lagre. Det er muligt, at prisen er nået så langt, som den kan baseret på fornemmelser. For West Texas er der et udtalt modstandsniveau lige under 35 dollar per tønde," siger chefstrateg Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 36,60 dollar mod 36,40 dollar ved 17-tiden mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 33,90 dollar mod 33,45 dollar mandag eftermiddag.

På guldmarkedet er negative renter, forventede nye pengepolitiske lempelser og generel negative udsigter for fremtiden årsag til fornyet interesse.

"Guld er den ultimative endestation, når centralbankerne løber tør for ammunition, og mere stimulus og negative renter i stigende grad giver bagslag. Det har allerede udkonkurreret de globale aktier samt de fleste virksomhedsobligationer," pointerer strateg Rainer Michael Preiss fra Taurus Wealth Advisors i Singapore i et notat ifølge Bloomberg News.

En troy ounce guld koster tirsdag morgen 1245 dollar mod 1232 dollar mandag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne fortsætter de seneste dages prisudsving. Tirsdag morgen koster et ton kobber 4635 dollar mod 4652 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Larsens og Jørgen Mads Clausens flysats har kostet dem millioner: Nu slipper pengene op

Medier: Coop skærer dybt i Fakta - lukker omkring 50 butikker

Dansk bygge-aktie efter vild børsrejse - opkøb skal holde liv i optur

Efter udligningskaos: Se hvem der vinder og taber

Analytiker: Jyske Bank risikerer at miste 500 mio kr ved blokade af bankfusion

OW-chefer: Jim Pedersen blev orienteret om stor kredit til problemkunde

OK18-overblik: Husker du Gærkrisen og Påskestrejken?

OW Bunkers chef for oliespekulation: Man tyssede spekulationen ned før børsnotering

Amerikansk havnegigant hopper med på Mærsks blockchain-satsning