Valuta: Euro presses af ventet ECB-indgreb mens yen-styrke holder
Foto: Colourbox
Markeder Af
De internationale valutamarkeder starter den nye måned med at følge op på de seneste dages underliggende trend med svækkelse af euro og en fortsat styrket yen.

Den fælleseuropæiske valuta er under pres efter mandagens svage data for inflationen - eller måske snarere manglen på samme.

Inflationsbilledet i hele eurozonen er forværret i februar, hvilket lægger yderligere pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at øge de allerede ganske omfattende pengepolitiske stimuli på det pengepolitiske møde 10. marts.

"Vi forventer helt klart en blød tone fra ECB. Divergens-historien er ikke død," pointerer valutachef Alan Ruskin fra Deutsche Bank i New York.

Men selv om centralbankchef Mario Draghi igen og igen har gentaget, at ECB er klar til at bruge alle forhåndenværende midler for at få inflationsbilledet til at vende, ringer advarselsklokkerne højere og højere.

Det er især erfaringen fra Japan, der spøger. Her styrkes yen trods den japanske centralbanks indførelse af negative renter, der var målrettet forventningen om den stik modsatte effekt.

Tirsdag morgen har det japanske finansministerium solgt tiårige statspapirer med en rente på minus 0,024 pct. Men det forhindrer ikke investorerne i at fortsat flokkes om yen.

Baggrunden for interessen for de negativt forrentede papirer kan tilskrives to ting. Enten er der en forventning om en styrkelse af yen, som kan dække og overgår den negative forrentning. Eller også er der tale om accept af en forsikringspræmie for den relative sikkerhed, som yen udgør i en tid med opbremsning i den globale vækst.

Tirsdag morgen koster euro 1,0880 dollar mod 1,0865 dollar mandag eftermiddag.

Dollar koster 112,50 yen per dollar mod 112,80 yen per dollar mandag eftermiddag, og der går samtidig 122,40 yen på en euro tirsdag morgen mod 122,55 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Goboat-drengene bader i succes: Vil være førende i hele verden

JP Morgan: Selv det negative scenarie ser godt ud for Genmab

Novo Nordisk kombinationsmiddel slår rivaler i nyt forsøg

Nye takster: 11.500 kr. for at køre for stærkt i Frankrig

Den folkelige Volvo er tilbage

Tre ud af fire danske medicinalchefer er bekymret for prispres

Skynd dig at oplev Kroatiens uopdagede ø

Afkast på flere hundrede procent? Det har ejerlejligheder leveret siden 1992

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer