Aktier: Udsigt til tredje dag med stigninger i USA
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er udsigt til stigninger for tredje dag i træk på de amerikanske aktiemarkeder.

De tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, ser ud til at starte dagen med positive tal, når handlen skydes i gang. Aktiefutures for de tre indeks ligger før børsåbningen med stigninger mellem 0,6 til 0,8 pct.

Samtidig stiger prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, med 1,6 pct. fredag, hvilket også kan indikere, at de amerikanske aktier går en positiv dag i møde.

S&P 500-indekset sluttede torsdag med en stigning på 1,1 pct. til 1951,70, mens de tunge aktier i Dow Jones øgede 1,3 pct. til 16.697,29. Teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset fik dagens mindste gevinst på 0,9 pct. til 4582,21.

Fredag eftermiddag kom den anden opgørelse af den amerikanske BNP-vækst i fjerde kvartal. Den amerikanske økonomi voksede med 1,0 pct. i forhold til tredje kvartal. Økonomerne havde ventet en fremgang på 0,4 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News. Opgørelsen har løftet futures lidt ekstra umiddelbart efter offentliggørelsen.

På selskabssiden tiltrækker detailkæden J.C Penney opmærksomhed, efter at selskabet natten til fredag dansk tid offentliggjorde tal for fjerde kvartal af regnskabsåret 2015/2016, der var noget bedre end ventet.

Overskuddet per aktie blev 0,39 dollar mod ventet 0,21 dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News. Omsætningen blev 4,0 mia. dollar mod ventet 3,98 mia. dollar. Aktien stiger 12,6 pct. til 9,41 dollar i det amerikanske formarked.

Den amerikanske skokæde Foot Locker kom med regnskab tidligere fredag, og også her var der tale om en positiv overraskelse. Overskuddet per aktie landede på 1,16 dollar i fjerde kvartal, hvilket var bedre end analytikernes forventning om et overskud per aktie på 1,12 dollar. Den sammenlignelige salgsvækst var 7,9 pct. mod estimeret 6,2 pct. Aktien lå længe til en stigning i formarkedet, men ligger nu stort set uændret.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Filmelskere, klar, parat, start

"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Tysk valg: Det skal du holde øje med søndag

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt