Aktier: Positiv stemning i Asien med fokus på G20 møde
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den positive afslutning på Wall Street torsdag smitter af på store dele af de asiatiske markeder, hvor kun det australske marked ligger under for en let negativ stemning.

Investorerne afventer meldinger fra det finanspolitiske G20 møde i Shanghai, hvor verdens 20 største økonomiers finansministre og centralbankchefer fredag og lørdag skal diskutere den svage økonomiske udvikling og den truende opbremsning i den globale vækst.

"Det kommende G20-møde vil nok byde på en masse snak og meget lidt handling. Det vi gerne vil se, er en koordineret tilgang fra G20 til at øge udgifterne og dermed give en følelse af sikkerhed i markederne. Investorerne er fortsat forsigtige, og vi ser ikke ret mange virksomheder, der øger forventningerne, så investorerne er glade for at sidde på hænderne," vurderer chefstrateg Niv Dagan fra Peak Asset Management i Melbourne over for Bloomberg News.

I Tokyo er den usikre økonomiske situation igen blevet udstillet, idet inflationen i januar var et rundt nul. Alligevel stiger aktierne pænt, idet en mindre svækkelse af den japanske yen støtter op omkring aktiekurserne.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 1,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,7 pct.

Også de kinesiske børser holder sig til den positive stemning, efter at centralbankchef Zhou Xiaochuan har ladet en bemærkning falde om, at der er plads til yderligere lempelser for at stimulere den økonomiske vækst.

Shanghai Composite-indekset stiger 0,4 pct., og CSI 300 øger 0,7 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger 1,6 pct. højere.

De amerikanske aktiefutures ligger ved 05.45-tiden med stigninger på 0,1 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,1
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng +1,6
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,7
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI +1,2
Sydney ASX 200 -0,1


Indeksværdi klokken 05.45.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Prispres skaber frygt hos Vestas' underleverandører

Mens du sov: Asiatiske markeder frygter amerikansk skattereform

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Hedgefonde vil køre Pandora-investorer trætte

It-milliardær klar til at sætte formue i spil: Vil smide 100 mio. i iværksættere med "gnist i øjet"

Thomas Bernt: Slut med Skats bøllemetoder efter Kasi-Jespers sejr?

Det holder aktiestrategen øje med mandag

Når man tror man bestiller en håndværker og han tilbyder sin krop

Børsen mener: Jernbaneroderiet må stoppe, Ole Birk