Markeder Af
En stribe nøgletal kan torsdag komme til at sætte dagsordenen på det danske obligationsmarked, der dog umiddelbart ventes at åbne uden de større rentemæssige udskejelser.

"Vi venter, at det danske obligationsmarked vil åbne stort set uændret op. Dagens mange økonomiske nøgletal vil afgøre retningen på det danske obligationsmarked," skriver Sydbank i sin morgenberetning.

Den tiårige amerikanske rente ligger i Asien torsdag omkring 1,10 pct., hvilket er uændret i forhold til niveauet ved dansk børslukketid onsdag.

Herhjemme faldt renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation onsdag 4 basispoint til 0,47 pct. Det er den laveste lukkerente i ti måneder herhjemme.

Onsdagens rentefald var ansporet af generel usikkerhed på finansmarkederne, hvor investorerne solgte massivt ud af aktier og efterspurgte sikkerhed på obligationsmarkedet - med stigende obligationskurser og faldende renter til følge.

Hos Carnegie noterer chefstrateg Henrik Drusebjerg sig gårsdagens taler fra de to medlemmer af Federal Reserve, Robert Steven Kaplan og James Bullard, som begge udtrykte bekymring for udviklingen og mener, at det er for tidligt at gennemføre yderligere rentestigninger.

"Med gårsdagens skuffende amerikanske nøgletal i skarp erindring er en rentestigning på Fed-mødet 15-16 marts efterhånden udelukket," vurderer Henrik Drusebjerg i en kommentar.

Torsdag eftermiddag kan investorerne se frem til mere nyt fra USA, hvor der kommer de ugentlige tal for nytilmeldte ledige og desuden tal for ordreindgangen af varige goder i januar.

Forinden kan markedsdeltagerne se frem til tyske forbrugertillidstal samt udviklingen i forbrugerpriserne i eurozonen i januar.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Prispres skaber frygt hos Vestas' underleverandører

Mens du sov: Asiatiske markeder frygter amerikansk skattereform

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Hedgefonde vil køre Pandora-investorer trætte

It-milliardær klar til at sætte formue i spil: Vil smide 100 mio. i iværksættere med "gnist i øjet"

Thomas Bernt: Slut med Skats bøllemetoder efter Kasi-Jespers sejr?

Det holder aktiestrategen øje med mandag

Når man tror man bestiller en håndværker og han tilbyder sin krop

Børsen mener: Jernbaneroderiet må stoppe, Ole Birk