Markeder Af
For første gang nogensinde er renten på en 40-årig japansk statsobligation under 1 pct. Det sker som et resultat af, at der er negative renter på de kortere papirer.

Det skriver Bloomberg News.

Renten på den 40-årige japanske obligation er torsdag i 0,99 pct. og er faldet i takt med dykkende råvarepriser, der har fået investorerne over i de mere sikre aktiver.

De lave renter kommer også som et resultat af, at Japans centralbank, Bank of Japan, i slutningen af januar sænkede den ledende rente til minus 0,1 pct. for at øge inflationen.

"Det var den eneste obligation med en rente over 1 pct., så investorer såsom forsikringsselskaber - hvis varighed på aktiver må være blevet kortere - kan have købt dem," siger Shuichi Ohsaki, der er chefrentestrateg med fokus på Japan hos Bank of America Merrill Lynch, til Bloomberg News.

Til sammenligning er renten på 10-årige japanske statsobligationer på 0,06 pct. torsdag morgen dansk tid.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Stor kamp om andelsboligkunderne

Sponsoreret af
Mybanker

Forsiden lige nu


Merete Riisagers gennemsnit var ikke nok til drømmestudiet

10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"

Når designere tegner familiebiler

Huskøberne frygter for den klamme klimakælder

Fido kan tjene lønnen for dig

USA: Efter rekord dykker aktier