Søg
Bliv kunde

Råvarer: Oliemarked stabiliseret på højere niveau
Foto: Colourbox
Markeder Af
Oliemarkedet sene vending i USA onsdag aften fastholdes torsdag morgen på de asiatiske råvaremarkeder. Men om det er et bæredygtigt prisniveau, er stærkt usikkert efter endnu en stigning i de amerikanske lagerbeholdninger.

"Ethvert tiltag til prisstigninger vil blive dæmpet primært på grund af de store lagerbeholdninger. Vi forventer, at volatiliteten vil aftage, men risikoen er stadig på nedsiden," vurderer analytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney over for Bloomberg News.

De amerikanske råolielagre steg 3,5 mio. tønder i den forgangne uge ifølge opgørelsen fra det amerikanske energiministerium onsdag eftermiddag. Økonomerne havde ventet en stigning på 2,4 mio. tønder.

Lagrene af benzin faldt 2,2 mio. tønder, hvor der var ventet et minus på 0,7 mio. tønder, mens lagrene af destillater faldt 1,6 mio. tønder mod et ventet fald på 0,7 mio. tønder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 34,25 dollar mod 33,10 dollar ved 17-tiden onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 32,00 dollar mod 31,05 dollar onsdag eftermiddag.

På guldmarkedet holdes priserne oppe af de finansielle markeders forventninger til weekendens G20 møde, hvor finansministre og centralbankchefer fra verdens 20 store økonomier tager hul på endnu en omgang i ringen af divergerende pengepolitik og vigende økonomiske udsigter.

"Guldpriserne nydt godt markedernes øgede opfattelse af, at Federal Reserve vil sætte renteforhøjelser på pause," siger markedsstrateg Bernard Aw fra IG Asia i Singapore ifølge Bloomberg News.

En troy ounce guld koster torsdag morgen 1234 dollar mod 1248 dollar onsdag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne fortsætter de seneste dages prisudsving. for kobbers vedkommende fastholdes selve handelsintervallet mens de daglige udsving afspejler de øvrige råvaremarkeders zig zag kurs. Torsdag morgen koster et ton kobber 4633 dollar mod 4605 dollar onsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Pandora 2,06 +16,50 816,00
Danske Bank 2,02 +3,80 191,60
Carlsberg B 1,60 +10,00 634,50
Genmab 1,15 +13,00 1141,00
A.P. Møller - Mærsk A 1,10 +100,00 9200,00
Nordea Bank 0,94 +0,60 64,70
DSV 0,86 +2,80 327,30
A.P. Møller - Mærsk B 0,79 +75,00 9610,00
Chr. Hansen Holding 0,71 +2,80 396,80
Novozymes B 0,70 +2,00 287,80
Jyske Bank 0,69 +2,10 308,60
Vestas Wind Systems 0,65 +3,50 543,50
ISS 0,55 +1,50 273,80
Coloplast B 0,49 +2,50 513,00
FLSmidth & Co 0,44 +1,10 248,50
William Demant Holding 0,37 +0,50 136,80
Novo Nordisk B 0,28 +0,80 289,50
TDC 0,18 +0,07 39,47
GN Store Nord 0,14 +0,20 146,30
H. Lundbeck -1,18 -2,70 225,40

Seneste Penge