Markeder Af
En cocktail af faldende oliepriser og et svagt nøgletal fra USA vil med al sandsynlighed holde investorerne fra de risikobetonede aktier onsdag.

Derfor vil der i stedet være interesse for mere sikre investeringer såsom statsobligationer, hvilket vil udløse rentefald.

Siden dansk børslukketid tirsdag er de amerikanske renter - målt på den tiårige statsobligation - faldet med omkring 2 basispoint, og da der samtidig er udsigt til røde aktiemarkeder onsdag, er der også lagt op til rentefald på det danske marked.

Tirsdag lukkede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,51 pct. efter en stigning på 2 basispoint i forhold til mandag.

Investorerne kan notere sig, at prisen på en tønde Nordsøolie siden tirsdag eftermiddag er faldet med omkring 2 pct., hvilket på det amerikanske aktiemarked er gået hårdt ud over energisektoren, hvor der er kursfald over hele linjen.

Samtidig kunne man tirsdag konstatere, at de amerikanske forbrugere er blevet mere bekymret på det seneste, da forbrugertilliden i februar faldt til det laveste niveau i otte måneder.

Tilliden dykkede i februar til 92,2 fra 97,8 i januar, og det kom bag på økonomerne, der ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg havde regnet med et mere beskedent fald til 97,2.

Der er ikke de store nøgletal på programmet i løbet af onsdagen, men investorerne kan se frem til en række taler fra medlemmer af den amerikanske centralbank, der muligvis kan give indikationer om bankens pengepolitik set i lyset af den uro, som har præget finansmarkederne i 2016.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
William Demant Holding 6,80 +7,70 121,00
Coloplast B 4,99 +22,00 463,00
Novozymes B 4,76 +10,60 233,40
Novo Nordisk B 4,14 +10,10 253,90
H. Lundbeck 3,48 +9,10 270,30
GN Store Nord 3,06 +4,10 138,30
Genmab 3,00 +35,00 1200,00
TDC 2,20 +0,77 35,78
Nordea Bank 1,95 +1,50 78,50
ISS 1,51 +3,60 241,90
Carlsberg B 1,39 +8,00 585,50
Jyske Bank 1,10 +3,60 331,30
Pandora 0,84 +7,00 844,50
FLSmidth & Co 0,80 +2,30 290,50
Danske Bank 0,61 +1,30 215,00
Chr. Hansen Holding 0,57 +2,20 385,10
A.P. Møller - Mærsk A 0,20 +20,00 10120,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,19 +20,00 10590,00
DSV 0,17 +0,50 303,00
Vestas Wind Systems -2,07 -8,40 397,00

Seneste Penge