Råvarer: Olie igen på retur efter iransk afvisning af aftale
Foto: Scanpix
Markeder Af
På råvaremarkederne er oliepriserne igen på retur onsdag morgen.

Sent tirsdag afviste den saudiarabiske olieminister, at der bliver tale om en produktionsreduktion, og efterfølgende har Iran betegnet Saudi-Arabiens og Ruslands produktionsfastfrysning som "latterlig".

Iran forsøger netop nu at øge eksporten efter års tilbageholdenhed på grund af snævre sanktioner i forbindelse med landets atomprogram.

"Der kommer ikke nogen aftale om produktionen, for der er ingen mulighed for det, når man ikke har tilstrækkelig tillid til hinanden. Markedet ligger stadig med et stort produktionsoverskud, og det vil fortsætte i et godt stykke tid", siger chefstrateg Michael McCarthy fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 32,91 dollar mod 33,25 dollar ved 17-tiden tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 31,19 dollar mod 31,75 dollar tirsdag eftermiddag.

På guldmarkedet er det igen de finansielle markeders risikolyst, der styrer markedet.

"Priserne er blevet skubbet højere i de sidste 24 timer i takt med, at anden runde af lunkne økonomiske data fra USA skaber yderligere tvivl om Federal Reserves mulighed for at forhøje renterne. Forbrugertilliden faldt kraftigt, og det er et sikkert tegn på, at verdens største økonomiske genopretning er i en skrøbelige tilstand, hvis vi skal være positive", siger cheføkonom Jordan Eliseo fra Australian Bullion Co. i Sydney til Bloomberg News.

Risikoaversionen er igen fremherskende på de asiatiske aktiemarkeder onsdag morgen, hvor guld bliver løftet af de faldende aktiemarkeder. En troy ounce guld koster onsdag morgen 1230 dollar mod 1225 dollar tirsdag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne giver de seneste dages prishop anledning til gevinsthjemtagning. Samtidig presser de faldende aktiemarkeder og droppet i oliepriserne industrimetallerne ned. Onsdag morgen koster et ton kobber 4561 dollar mod 4612 dollar tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Der bliver ild i køb, salg og fusion i 2018

Sponsoreret af
Børsen Konference

Forsiden lige nu


Rørbye Rønn: "Selv hvis du fjernede alt administration i DR, ville det ikke række ret langt"

Analyse: Torben Jensens desperate salgstale

Teknisk analyse: Hold dig fra Ripple og vær varsom med Bitcoin

Aktie-status: Bavarian Nordic topper i rødt C25

Ny ferielov æder over en tredjedel af Løkkes arbejdsudbud

Debat: Er børsnotering for dyrt, så gør det selv

Realkredit Danmark kan se enden på de negative boligrenter

Skulderklap sender Zealand Pharma til vejrs - potentialet i vores produkter er stort, siger direktøren

Jobfest tæt på historisk rekord: "Jeg lægger hovedet på blokken"