Aktier: Blandet stemning i Asien uden specifik trend
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er blandet stemning på de fjernøstlige aktiemarkeder tirsdag morgen.

En stigende risikoaversion lægger låg på udvikingen i Kina, mens en styrkelse af den japanske yen fravrister investorerne de tidlige stigninger, som satte ind fra morgenstunden i kølvandet af positive amerikanske aktiemarkeder mandag.

I Tokyo er markedet underdrejet og den fortsatte styrkelse af yen står i skarp modsætning til de tiltag, som Bank of Japan har søsat for at svække valutaen. Det får investorerne til at tvivle på centralbankens muligheder.

"Det er begyndt at se ud som om, at Bank of Japan er fuldstændig låst fast. Yen blev handlet på historisk svage niveauer som reaktion på en tilsyneladende endeløs mængde af lempelser. Men nu dukker tvivlen op, og det er svært at forestille sig noget scenarie, hvor Bank of Japan kan få nogen effekt", siger portefølje manager Tetsuo Seshimo fra Saison Asset Management Co i Tokyo til Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger beskedne 0,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus i samme størrelsesorden.

I Shanghai har investorerne i stigende grad trukket sig, efter at Composite-indekset nåede tæt på 3000-niveauet mandag. Shanghai Composite falder 1,3 pct., hvilket også gælder CSI 300. Hongkongs Hang Seng-indekset dropper 0,5 pct.

LÆS OGSÅ "Råvarer: Overproduktion og øget risikoaversion"

LÆS OGSÅ "Valuta: Yen styrkes efter fornyet flugt mod sikkerhed"

De amerikanske aktiefutures ligger ved 5.45-tiden med stigninger på 0,4-0,5 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng -0,5
China Shanghai Composite -1,3
China CSI 300 -1,3
Taiwan Taiex +0,0
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex -0,9
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 -0,6


Indeksværdi klokken 05.45.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter Bavarians rutsjebanetur: Her er analytikernes nye anbefalinger

Pandora-aktien dykker over 5 pct på nyt om kampagneflop

Pandora i stort kursfald - her er topchefens svar på kritisk analyse

Nordea skifter chef i prestige-afdeling efter tab af Nykredits børsnotering

Regeringens vagthund: Investorer er risikoblinde, priser kan falde kraftigt

Maersk Drilling: Fra guldkalv til brændt barn på Esplanaden

"Nogle gange sætter jeg mig selv på budget. Det går sjældent godt"

Private investorer har samlet set tabt på Nets-aktier

Topinvestor ser guld i upopulær B&O-aktie