Søg
Bliv kunde

Aktier: Råvareselskaber førte an i positivt Europa
Minegiganten BHP Billiton var blandt de mest stigende aktier.
Foto: Scanpix
Markeder Af
De europæiske aktieindeks lå mandagen igennem i positivt terræn ført an af flere af de ellers hidtil trængte mine- og råvareaktier.

Der var samtidig fokus på Storbritannien, der 23. juni skal stemme om landets fremtid i EU. I slutningen af sidste uge fik premierminister David Cameron på et EU-topmøde forhandlet sig frem til en aftale, der skal gøre et fremtidigt medlemskab tåleligt for briterne.

Dog ønsker fremtrædende kræfter som den populære konservative borgmester i London, Boris Johnson, at Storbritannien forlader EU - det såkaldte Brexit.

Det britiske eliteindeks FTSE 100 gik frem med 1,5 pct. med råvareselskaber som indeksets store vindere som følge af et svækket pund og en stigende oliepris.

DAX 2 pct op

I Tyskland lukkede DAX-indekset 2,0 pct. højere, mens de franske aktier i CAC 40 nåede en stigning på 1,7 pct.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks steg 1,6 pct. Trods et fald fredag vandt indekset i sidste uge ifølge Bloomberg News frem med 7,5 pct. fra forrige uges laveste niveau, der blev nået 11. februar.

Øverst i Stoxx 600 lå mineselskabet Glencore med en stigning på 11,32 pct. efterfulgt af det britisk-sydafrikanske mineselskab Anglo American, der landede 10,9 pct. højere.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, kostede ved dansk lukketid 34,45 dollar mod 32,75 dollar ved 17-tiden fredag eftermiddag.

Stort hop til mineaktier

Råvareaktier som britisk-australske BHP Billiton og Rio Tinto lå også i top 10 over mest stigende aktier i Stoxx 600 med stigninger på henholdsvis 8,5 og 8,4 pct. på børsen i London.

Europas største bank, britiske HSBC Holdings, trak til gengæld i den anden retning. Banken har præsenteret et overraskende dårligt regnskab for fjerde kvartal af 2015, der var hårdt ramt af øgede nedskrivninger på udlån til olie- og gasindustrien.

Også på toplinjen var der tilbagegang at spore, idet nettorenteindtægterne faldt til 8,1 mia. dollar i fjerde kvartal mod 8,5 mia. dollar i samme periode året før. Aktien drattede 1,0 pct.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
H. Lundbeck 1,70 +4,50 268,60
Novo Nordisk B 0,72 +1,70 237,60
Danske Bank 0,49 +1,00 205,00
GN Store Nord 0,37 +0,50 135,20
A.P. Møller - Mærsk A 0,37 +35,00 9475,00
Coloplast B 0,16 +0,70 444,80
Carlsberg B 0,09 +0,50 580,00
TDC -0,21 -0,07 33,21
Pandora -0,24 -2,00 826,00
A.P. Møller - Mærsk B -0,25 -25,00 9910,00
Nordea Bank -0,27 -0,20 72,85
Jyske Bank -0,45 -1,40 307,60
Chr. Hansen Holding -0,47 -1,80 384,00
DSV -0,49 -1,50 306,80
Genmab -0,51 -6,00 1180,00
William Demant Holding -0,78 -0,90 115,00
ISS -0,85 -2,00 234,50
FLSmidth & Co -1,42 -4,10 284,80
Novozymes B -2,00 -4,70 230,60
Vestas Wind Systems -2,84 -12,80 437,50

Seneste Penge