Markeder Af
Der er positiv stemning næsten overalt på de fjernøstlige aktiemarkeder mandag morgen.

Væk er fredagens bekymrede miner, og i stedet ses der på en svækket yen og stigende oliepriser som katalysatorer for en stigende optimisme.

"Investorerne er villige til at tage risiko igen. De ser på udsalget tidligere på året og tænker: OK - nu er det nok. Vi har fået de tæv, vi skal have", lyder det fra analytiker Karl Goody fra Shaw and Partners i Sydney ifølge Bloomberg News.

I Tokyo overskygger den let svækkede yen et sæt dårlige PMI-data. Men de ringe PMI-data har giver anledning til eftertanke, da den globale økonomi fortsat ser svag ud.

"Det er usandsynligt, at der kommer en fast trend for de japanske aktier. De kan ikke rigtigt gå ret op, men de vil heller ikke rigtigt falde. Indtil vi får større sikkerhed om den amerikanske økonomi, vil den her mangel på retning sandsynligvis fortsætte", siger analytiker Akihiro Tsunoda fra Sompo Japan Nipponkoa Asset Management i Tokyo til Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 1,0 pct., og det bredere Topix-indeks øger 0,6 pct.

I Hongkong følger investorerne også de positive takter. Hang Seng-indekset stiger 1,0 pct., mens Shanghai Composite og CSI øger henholdsvis 2,5 pct. og 2,3 pct.

Blandt de andre børser ligger Seouls Kospi-indeks som en af de få med negativt fortegn, idet kospi-indekset falder 0,1 pct. Singapores Straits Times-indeks ligger til gengæld med et plus på 0,3 pct., og det australske ASX-indeks står til at lukke med en stigning på 1,0 pct.

LÆS OGSÅ "Valuta: Boris Johnsons "Brexit"-støtte tynger pundet"

LÆS OGSÅ "Råvarer: Generelle prisstigninger på positive udsigter"

De amerikanske aktiefutures ligger ved 5.45-tiden med stigninger på 0,5-0,6 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,1
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng +1,1
China Shanghai Composite +2,0
China CSI 300 +2,0
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 +1,1


Indeksværdi klokken 05.45.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Her er de bedste aktier når krisen kommer

USA. Lego-konkurrenten Mattel fik trykket aktiekursen

Ugen der kommer: Lander 900 EU-arbejdspladser i København?

Merkel: "Dette valg er ikke afgjort"

Helle Ib: Søren Pape vokser ikke ind i himlen

Målet er 1 mia. kr.: Dansk familieejet storproducent af Wegner-møbler køber op igen

Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen har diskuteret dokumentation gennem længere tid

Åbning af Aarhus Letbane aflyst: Sikkerhed ikke i orden

Kendt advokat går solo efter 23 år