Valuta: Boris Johnsons "Brexit"-støtte tynger pundet
Foto: Scanpix
Markeder Af
Det er småt med udsving mellem dollar, yen og euro på de internationale valutamarkeder mandag morgen.

Alle tre valutaer handles i snævre intervaller, hvor - hvis der skal fremtvinges en tendens - dollar fremstår som lettere styrket mod især japanske yen.

Anderledes ser det ud for britiske pund, der har været gennem ganske massive svingninger i kølvandet af først premierminister Davis Camerons aftale med partnerne i EU om nye indrømmelser til den skeptiske britiske befolkning, og derefter den britiske regerings udskrivelse af folkeafstemning om EU-medlemskabet.

Ifølge statistikker er der lagt op til et tæt løb mellem ja- og nejsiden, hvor sidstnævnte søndag fik en endog meget markant støtte fra Londons karismatiske og stærkt populære konservative borgmester, Boris Johnson, der med vanlig sans for PR valgte at lade hans støtte til nejsiden offentliggøre i pausen mellem pokal-kampen mellem Chelsea og Manchester City.

"Selv om et exit ikke er sandsynligt, fortsætter usikkerheden, og bekymringerne tynger pundet", vurderer chefstrateg Kengo Suzuki fra Mizuho Securities Co. i Tokyo over for Bloomberg News.

Premierminister David Cameron havde ellers taget initiativ til at få sikret det britiske parlaments suverænitet i et skridt, som blandt andet skulle få Boris Johnson til at undlade at gå ind i nej-kampagnen op til EU-folkeafstemning den 23. juni.

"Jeg vil sige til Boris, hvad jeg siger til alle andre: Vi er mere sikre, vi er stærkere, og vi er bedre, når vi er med i EU", lød det fra Cameron i et interview med BBC.

Meldingerne har fået britiske pund til at tage et styrtdyk, da markedet startede den ny uge ved åbningen af det newzealandske valutamarked sent søndag aften dansk tid.

"På den økonomiske front, er der ikke meget, som vil underminere pundet, men usikkerheden om en potentiel exit vil lægge låg over valutaen og holde den i et interval mellem 1,40 dollar til 1,50 dollar", siger Kengo Suzuki.

Pund dykkede umiddelbart fra 1,4405 dollar til 1,4245 dollar, inden en stabilisering satte ind og sendte kursen til niveauet 1,4285 dollar ved sekstiden mandag morgen. Fredag eftermiddag ved 17-tiden kostede pund 1,4305 dollar, inden den britiske EU-aftale lå fast.

Euro koster mandag morgen 1,1110 dollar mod 1,1115 dollar fredag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 112,90 yen mod 112,60 yen fredag eftermiddag, mens der går 125,45 yen på en euro mandag morgen mod 125,15 yen fredag eftermiddag.

I Fjernøsten svækkes australske dollar, efter at John Edwards, der er medlem af den australske centralbanks pengepolitiske komité, ifølge Wall Street Journal har vurderet, at australske dollar er for stærk.

John Edwards noterede, at han ville være mere "komfortabel" med et niveau på 0,65 amerikanske dollar per australsk dollar.

Australske dollar koster fredag morgen 0,7105 amerikanske dollar mod 0,7155 amerikanske dollar torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Nordea Bank 1,77 +1,10 63,20
Pandora A/S 1,09 +9,00 838,50
Jyske Bank 0,92 +2,90 316,80
Vestas Wind Systems 0,73 +4,00 554,50
Novo Nordisk B 0,57 +1,80 315,00
Genmab 0,55 +6,00 1091,00
TDC 0,52 +0,19 36,97
Danske Bank 0,37 +0,70 191,40
DSV 0,33 +1,10 331,10
A.P. Møller - Mærsk B 0,25 +25,00 10010,00
GN Store Nord 0,21 +0,30 143,30
A.P. Møller - Mærsk A 0,10 +10,00 9630,00
Carlsberg B -0,08 -0,50 625,50
H. Lundbeck -0,11 -0,30 271,30
FLSmidth & Co -0,12 -0,30 250,70
Novozymes B -0,17 -0,50 287,10
ISS -0,19 -0,50 269,00
William Demant Holding -0,29 -0,40 136,90
Chr. Hansen Holding -0,59 -2,40 406,90
Coloplast B -0,69 -3,50 504,50

Seneste Penge