Markeder Af
De foregående dages stærkt positive takter på de fjernøstlige aktiemarkeder er forsvundet som dug for den opgående sol fredag morgen.

Igen er det kursfald på Wall Street, der har tændt for en generel negativ stemning fra morgenstunden, mens bekymringer over en fortsat styrkelse af yen trækker yderligere ned i markedet. Samtidig øger fald i olieprisen frygten for en større kinesisk nedtur.

"Stemningen på oliemarkedet har været en vigtig makroindikator for stemningen på aktiemarkedet for nylig. Bekymringerne over potentielle kreditmæssige problemer i tilfælde af et "lavere og længere oliescenario" er ved at nå toppen af den i forvejen temmelig lange liste af af makrofaktorer, der bekymrer investorerne i øjeblikket", siger chefanalytiker Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

I Tokyo er den fortsatte styrkelse af yen højt på agendaen.

"Den stærkere yen er en byrde for de japanske markeder. Investorerne er bekymrede over effekten på indtjeningen, især hos eksportørerne, hvilket tynger markederne. Vi er ikke et sted, hvor vi kan købe (aktier, red.). Yen kan styrkes yderligere mod dollar", noterer chefstrateg Hideyuki Ishiguro fra Okasan Securities Co. i Tokyo ifølge Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks falder 2,2 pct., og det bredere Topix-indeks dropper 2,0 pct.

I Hongkong følger Hang Seng-indekset delvist med ned. Hang Seng indekset falder 0,6 pct., mens Shanghai Composite og CSI falder henholdsvis 0,5 pct. og 0,4 pct.

LÆS OGSÅ "Valuta: Yen styrkes af faldende aktier og svage renter"

LÆS OGSÅ "Råvarer: Olie falder efter høj amerikansk lageropbygning"

De amerikanske aktiefutures ligger ved 5.45-tiden med fald på 0,1 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,2
Topix +2,0
Hongkongs Hang Seng -0,6
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,9


Indeksværdi klokken 05.45.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bare 22 år og headhuntet til chef: Her er 7-Elevens gulddreng

USA: Håb om lavere selskabsskat trak aktierne op

Anders Holch er nr. 89 på den internationale mode-top

Kæmpelandbrug med 2000 malkekøer konkurs med gæld på 135 mio. kr.

Helle Ib: Hvordan skal man håndtere DF? Ignorere, fryse ude, omfavne, kopiere eller bekæmpe?

Martin Thorborg advarer iværksættere om 16.000 danske selskaber: "Det er fandeme uretfærdigt"

To Venstre-folk trækker sig efter brud på regler om partistøtte

Lille aktie kom i rampelyset på rød dag for C20 - Vestas, Novo og GN i bunden

Mia-eksport skal sikres: Danske jægere må nu skyde vildsvin