Markeder Af
Morgenhandlens rentefald på 3 basispoint for den toneangivende tiårige danske statsobligation er torsdag middag reduceret til 2 basispoint, svarende til en rente på 0,57 pct.

I mellemtiden har Spanien holdt auktion over tre-, fem- og tiårige statspapirer, hvor renten på den tiårige obligation steg til 1,78 pct. fra 1.69 pct. ved en tilsvarende auktion for to uger siden.

I Tyskland og i Frankrig ses torsdag middag rentefald på 1-3 basispoint.

Den faldende tendens tilskrives primært referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite, der gav et mindre rentefald i USA. Modsat vej trækker dog fortsat svagt stigende oliepriser og moderat stigende aktiemarkeder, hvor det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks torsdag middag ligger 0,4 pct. højere.

Den toneangivende tiårige amerikanske rente faldt efter FOMC-referatet, som vidnede om, at medlemmerne af bankens rentekomité i stigende grad er bekymrede for, om faldet i råvarepriserne og uroen på de finansielle markeder udgør en risiko for den amerikanske økonomi.

Tirsdag eftermiddag offentliggøres referatet seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Blandt nøgletallene leverer USA den ugentlige opgørelse over nytilmeldte ledige samt Philly Fed-indekset kl. 14.30 og senere følger ledende indikatorer for januar.

Ifølge estimater fra Bloomberg News ventes en tilgang af nytilmeldte ledige på 275.000 mod 269.000 ugen før. Federal Reserve Bank of Philadelphias tillidsindeks - det såkaldte Philly Fed-indeks - ventes i februar at vise en stigning til minus 3,0 fra minus 3,5 måneden før.

For de ledende indikatorer ventes i januar et fald på 0,2 pct., hvilket også var tilfældet måneden før.

/ritzau/FINANS



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

Det kan betyde liv eller død for din virksomhed: Her er de 30 bedste prismodeller

Oversete og prisbillige perler fra overset fransk vindistrikt

Aktier: Wall Street lukker ugen med en fest trods rentespøgelse

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

Amerikanske selskaber lægger afstand til våbenlobby

Katrine Engberg droppede dansen og fandt forfatterskabet

It-iværksætter med hovedet i skyen drømmer større end de fleste