Aktier: Råvaresektoren fører an i grønt marked i Europa
Foto: Scanpix
Markeder Af
Stemningen er vendt på de europæiske aktiemarkeder, og onsdag middag har de positive takter bidt sig fast.

Det sker efter, at flere af de europæiske markeder lukkede med mindre fald tirsdag som følge af fornyet nervøsitet efter olieaftalen mellem Rusland og Saudi-Arabien.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger med 1,7 pct., mens DAX-indekset i Frankfurt stiger med 1,8 pct., CAC 40 i Paris går 1,9 pct. op, og FTSE 100 i London ligger 1,5 pct. højere. Det viser data fra Bloomberg.

 "Jeg vil gerne tro, at det er begyndelsen på et vedvarende rebound, men det er for tidligt at sige noget om. Enhver gevinst har været ret skrøbelig og kortvarig på det seneste, selv om indtjeningerne ikke har været helt dårlige, og de økonomiske nøgletal har været støttende," siger Justin Urquhart Stewart, der er medstifter af Seven Investment Management i London, til Bloomberg News.

Samtlige grupper i det fælleseuropæiske indeks er i grønt, og i toppen finder man råvaresektoren, der samlet går op med 4,3 pct. onsdag middag. Det ser også ud til, at oliestemningen er vendt onsdag, hvor prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, stiger med 3 pct.

Mineselskabet Glencore og olieselskabet Norsk Hydro lægger sig i toppen af råvaresektoren med stigninger på henholdsvis 9,7 pct. og 8,4 pct. Glencore-aktien får positiv opmærksomhed efter, at selskabet oplyste, at det har underskrevet nye låneaftaler, mens Norsk Hydro fremlagde et regnskab onsdag, der slog estimaterne for fjerde kvartal.

 Den franske bankkoncern Crédit Agricole står for onsdagens største stigning i Stoxx 600-indekset. Aktien stiger 12,0 pct. onsdag ved middagstid. Aktien er stormet frem, efter at banken onsdag fremlagde regnskabstal, der viste, at bundlinjen var vokset mere end ventet i de tre sidste måneder af 2015. Samtidig skruede den franske bank gevaldigt op for sit udbytte.

Schneider Electric lyser også op i Stoxx 600-indekset, efter at selskabet meddelte, at det vil tilbagekøbe aktier for 1,5 mia. euro. Aktien stiger onsdag middag med 9,3 pct.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikanske aktier stiger: Appetit på risiko har nået ekstremt niveau

Skat rejser kæmpe momskrav mod Hesalight

Citi: Hvad nu hvis Novo Nordisk betaler 3,5 mia euro for Ablynx?

Globale storinvestorer er all in på aktier

To fradrag skal løse blå bloks pensionsknude

Tidspresset Mærsk på udkig efter partner til Drilling i Norge

Løkke stiller op til samråd om forhold til kvotekonger

Analyse: Bankdirektør glemmer én ting

Storbanker om Genmab: Potentialet intakt trods sløv begyndelse