Valuta: Stilhed blandt hovedvalutaerne mens yuan svækkes
Foto: Scanpix
Markeder Af
Der er fortsat kun begrænsede udsving mellem de store valutaer onsdag morgen på de internationale valutamarkeder.

Den omsiggribende reduktion i den hidtidige risikoaversion har skabt lettelse blandt markedsdeltagerne, og nervøsiteten synes at være gået i sig selv efter en uge med vilde udsving og ustabile kursmønstre.

Markedet ser nu frem til referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, Federal Open Market Committee, onsdag aften.

Referatet kan give en indikation om, hvor langt centralbanken er i overvejelserne om at se bort fra den seneste tids volatile markeder og frygt for en økonomisk nedtur i kølvandet af Federal Reserves renteforhøjelser.

Dollar koster onsdag morgen 113,80 yen mod 113,65 yen tirsdag eftermiddag, mens der går 127,00 yen på en euro onsdag morgen mod 126,65 yen tirsdag eftermiddag.

Euro koster samtidig 1,1160 dollar mod 1,1145 dollar tirsdag eftermiddag.

Mens hovedvalutaerne holder våbenhvile, er den kinesisk yuan på vej til det største todages fald i mere end en måned i takt med, at Peoples Bank of Chinas referencekurs afspejler styrkelsen af dollar.

Samtidig udtrykker officielle medier bekymring for, at kapitaludstrømningen fra Kina vil øges, da forventede yuan-nedskrivninger ventes at accelerere udstrømningen i år. Det fremgår af Shanghai Securities News, der citerer en analytiker fra det officielle State Information Center.

Det vil begrænse anvendelsen af monetære værktøjer såsom rentenedsættelser og reduktioner i bankernes reservekrav.

Kapitaludstrømningen ses allerede i Kinas udenlandske valutareserver, der faldt med næsten 100 mia. dollar i januar.

Onshore yuan mod dollar ligger onsdag morgen i 6,5255 mod 6,5145 tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisks nye insulin har tabt pusten i USA

Nu kan du leje hotelværelser på minutbasis – og det er slet ikke så lummert som det lyder

Tag på rundtur og udlej dit sommerhus i cyberspace

Martin Thorborg følte sig ydmyget i skolen: "Det var helt ad helvede til"

Kunstnerens vilde og iscenesatte New York-hule

Vinder Nicole Kidman de gyldne palmer i dag?

Dansk virksomhed laver naziskrot til ferieslot

G7-møde: Trump bøjer af på protektionisme

To personer sigtet for groft bedrageri med udbytteskat