Markeder Af
Der er positiv stemning overalt på de fjernøstlige aktiemarkeder tirsdag morgen.

De japanske aktier lægger igen nye gevinster til kurserne, selv om det ikke er i samme massive tempo, som det var tilfældet mandag, og også de kinesiske papirer ligger med kursstigninger efter nye indikationer om en vending til det bedre i væksten.

"Der er begyndt at dukke nok værdi op i visse områder, til at investorerne til slut begynder at drage fordel af det. Markedet synes at begynde at forme en bund til et handelsinterval. Centralbankerne vil forsøge at berolige markederne en smule, og så vil investorerne begynde at trække sig tilbage igen," lyder vurderingen fra Sean Fenton, der er porteføljeforvalter hos Tribeca Investment Partners i Sydney ifølge Bloomberg News.

I Tokyo fortsætter investorerne i samme positive spor som mandag.

"De japanske markeder svinges rundt af udefra kommende faktorer, men de faktorer bliver stadig mere positive. Volatiliteten er stadig meget høj, og markedsstemning er svingende. Men det er for tidligt at sige, at vi har set bunden," vurderer chefstrateg Toshihiko Matsuno fra SMBC Friend Securities i Tokyo over for Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 1,5 pct., og det bredere Topix-indeks øger 1,7 pct.

I Hongkong følger Hang Seng-indekset den positive udvikling med en stigning på 1,6 pct., mens Shanghai Composite og CSI øger henholdsvis 2,8 pct. og 2,9 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger ved 5.45-tiden med stigninger på 0,2-0,4 pct.

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,5
Topix +1,7
Hongkongs Hang Seng +1,6
China Shanghai Composite +2,8
China CSI 300 +2,9
Taiwan Taiex +1,6
Sydkoreas Kospi +1,5
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI +1,0
Sydney ASX 200 +0,9


Indeksværdi klokken 05.30.

/ritzau/FINANS

Følg Børsen på Facebook




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fransk storbank skovler penge ind på leasingbiler

Ny direktør i Jensens Bøfhus: Problemerne motiverer mig

Her er Ryanairs skjulte valutafinte

Aktier: Dow Jones dykkede - Nasdaq i ny rekord

Mystik om cypriotisk investor i Black Swan

Tyske Flixbus vil køre for tre mio danskere

Fintech-iværksættere jagter danske banker til ny leasingplatform

Trumps svigersøn: Jeg samarbejdede ikke med Rusland

Skibsbranche efter havnekrig på Fyn: Opgavetyveri findes over hele landet