Japanske aktier drøner i vejret på trods af sløje bnp-tal
Foto: Scanpix
Markeder Af
De japanske aktier stiger mandag med over 7 pct., selv om netop offentliggjorte nøgletal for bruttonationalproduktet var svagere end forventet.

Det er investorerne tilsyneladende ligeglade med, og dermed fortsætter 2016 med at være ét skridt frem og to bilbage på børsen i Tokyo, hvor det toneangivende Nikkei-indeks indtil videre i år er blevet 11 pct. mindre værd før dagens handel.

 Siden toppen sidste sommer er der næsten skåret en tredjedel af indeksets samlede værdi.

"Endnu engang ser det ud til, at udsalget af aktier har taget overhånd, og derfor vil vi se dem stige på ny, hvilket dette måske er starten på," siger Shane Oliver, investeringsstrategichef hos AMP Capital Investors til Bloomberg News.

"Men med de globale vækstproblemer i baghovedet ville det være overmodigt at sige, at aktierne har ramt bunden i denne omgang," siger han.

Japans bruttonationalprodukt faldt med 0,4 procent i fjerde kvartal af 2015 i forhold til året før. Det er med til at stikke en kæp i hjulet på den vækststrategi, som premierminister Shinzo Abe har udlagt.

Den japanske møntfod, yen, bliver også en smule svækket mandag, efter at den i sidste uge nåede sit højeste niveau over for den amerikanske dollar i over et år.

Godt nyt for eksporten

Det er gode nyheder i Japan, fordi det vil gøre det lettere at sælge japanske varer i udlandet. Eksportvirksomhederne er da også blandt dem, der stiger mest mandag. Eksempelvis steg Toyota med over 9 pct.

Stigningen på børsen i Tokyo kædes af analytikere sammen med de stigninger, som flere aktiemarkeder i USA og Europa også oplevede fredag.

Her var det især regnskaber i banksektoren, der drev kurserne frem.

I Kina er der derimod ingen positiv afsmitning fra USA. Her er aktiemarkederne mandag åbnet med fald på knap tre procent. Markederne har været lukket i flere dage på grund af fejringen af det kinesiske nytår.

/ritzau/AFP

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sunde medarbejdere kræver aktiv indsats

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Gylden forretning: Sælger kartoffelmel for 1,5 mia kr

Californiens vindistrikter slap relativt billigt fra skovbrandene

Fynske gymnasie-venner jagter millionbeløb til succesfuld startup

Google har købt jord til nyt datacenter i Sønderjylland

Sådan gik Vestas fra børsdarling til aktiekollaps

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Kronik: Bliv et minut længere ved kaffemaskinen

Ugen der kommer: Garanti for drama og borgmesterkup