Olieprisen tager markant hop
Foto: Scanpix
Penge Af
Olieprisen hopper markant op på ugens sidste handelsdag.

En future på den europæiske referenceolie, Brent, til levering til april koster fredag eftermiddag 32,16 dollar efter et hop på 7 pct. siden torsdag.

Trods fredagens markante stigning er prisen fortsat omkring 2 dollar under sidste fredags prisniveau.

Futures på den amerikanske referenceolie, WTI, oplever en lignende udvikling. Her er stigningen dog knap 10 pct., mens trods det ligger prisen også her omkring 2 dollar under sidste fredags niveau på 30,89 dollar for en tønde. Den er i øvrigt i modsætning til Brent faldet uafbrudt de foregående seks dage.

"Det virker fornuftigt at lukke shortpositioner i olie efter, at prisen (på WTI, red.) i går ramte det laveste niveau i 12 år," siger chefen for futureshandel hos Mizuho Securities, Bob Yawger, til Bloomberg News.

"Vi har en af de mest troværdige mennesker i OPEC, der siger, at man er villige til at samarbejde om produktionsnedskæringer. Jeg tror ikke, der kommer noget ud af det, men man skal være opmærksom på det." 

De Forenede Arabiske Emirates olieminister Suhail Al Mazrouri var ude med udtalelser om, at producenterne er klar til at arbejde sammen om produktionsnedskæringer, men det vil ikke blive gjort, medmindre det sker gennem totalt samarbejde, slog han fast.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De har fået for meget: Sophie Løhde vil stoppe offentligt ansattes lønhop

Afløseren for topchefen var ikke parat: Formand måtte vente ti måneder på gearskift

USA: Apple køber app til sang-identifikation

"Tesla er en af de mest overdådigt overvurderede teknologivirksomheder"

Med i 19 selskaber på 16 måneder: Finansmand på powershopping

Dansk legetøjsfirma vokser til 40 lande: "Det stopper ikke her"

Macron driller Trump: Trækker klimaforskere fra USA til Frankrig med millioner til forskning

Indisk it-gigant køber sig ind i dansk fusion

TK Development i gigantisk nedskrivning - direktør stopper