Markeder Af
Det peger på endnu en dag, hvor renten kan komme en smule under pres på grund af nervøsiteten på de finansielle markeder. Renten ventes at åbne i et uændret niveau i forhold til tirsdag - måske med en lille pil ned.

Onsdag morgen bliver den tiårige amerikanske statsobligation i Asien handlet til en rente på 1,70 pct., hvilket er et par basispoint under renteniveauet ved dansk børslukketid tirsdag, hvilket kan være med til at vise vejen for den danske rente.

Herhjemme endte tirsdagen på obligationsmarkedet med, at renten steg i forhold til mandag, hvor renten dykkede ganske voldsomt i kølvandet af panikagtige investorer, der smed aktier og gik i obligationer. Den toneangivende danske statsobligation endte tirsdag med en rente på 0,54 pct. mod et niveau mandag klokken 17.00 på 0,52 pct., hvilket var det laveste niveau siden maj sidste år.

"Samlet set vidner de store udsving om, at udviklingen er ekstremt stemningsdrevet, og investorerne har svært ved at finde et ben at stå. Den overordnede stemning er stadig domineret af frygt for en global recession, men det er betryggende at se, at investorerne trods alt besindende sig tirsdag, påpeger Nordeas seniorstrateg," Tine Choi, i en kommentar.

Markedet afventer Yellen

Onsdag eftermiddag kommer der nyt fra chefen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Janet Yellen, hvor hun skal tale i Kongressen. Ud over at være bankboss, er Yellen også formand for Federal Reserves pengepolitiske komité, FOMC. Og både onsdag og torsdag skal hun forklare bevæggrundene for den linje, som komitéen har lagt.

For hvor FOMC opererede med fire renteforhøjelser i år, indpriser futuresmarkedet nu ikke længere et renteløft fra Federal Reserves side i 2016.

"Frem mod Yellen vil markederne være afventende, og vi forventer derfor, at aktiemarkederne til en forandring vil starte nogenlunde roligt ud, om end med et negativt tilt, som også vil trække renterne nedad. Den mere rolige udvikling i USA i går vil trække op, men nervøsitet for at Yellen fastholder stramningskursen vil holde den effekt i skak," lyder det fra Tine Choi.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur