Markeder Af
Det japanske obligationsmarked nærmer sig panikstadiet tirsdag morgen, hvor massive obligationskøb har sendt renten på den toneangivende tiårige japanske statsobligation ned under nul.

Det er første gang, at den tiårige rente i et G7-land er faldet til - og under - nulpunktet.

De japanske handlere ser store købsbølger skylle ind over markedet for statsobligationer i takt med, at investorerne søger tilflugt fra de fortsatte massive kursfald i aktiemarkederne verden over.

"Det er næsten som panik. Flugten mod kvalitet og sikkerhed er overdrevet," siger investeringschef Hideo Shimomura fra Mitsubishi UFJ Kokusai Asset Management til Bloomberg News.

Den toneangivende tiårige japanske statsobligationsrente faldt til minus 0,005 pct., mens den femårige rente samtidig dykkede til minus 0,225 pct.

Også de amerikanske renter bliver presset ned. Den tiårige T-bond lukkede mandag med en rente i underkanten af 1,74 pct. efter et fald på 10 basispoint, og tirsdag morgen handles papiret med en rente lige over 1,69 pct. på markedet i Tokyo.

Investorernes tro på, at Federal Reserve vil hæve renten i år, er nu faldet til 30 pct., inden centralbankens chef, Janet Yellen, overfor de to kamre i Kongressen skal begrunde Federal Reserves pengepolitik. Det sker to gange om året, og denne gang skal Yellen tale onsdag og torsdag.

Renten på Bank of America Merrill Lynch World Sovereign Bond Index er faldet til 1,29 pct., hvilket er det laveste siden 2005.

/ritzau/FINANS

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
William Demant Holding 6,80 +7,70 121,00
Coloplast B 4,99 +22,00 463,00
Novozymes B 4,76 +10,60 233,40
Novo Nordisk B 4,14 +10,10 253,90
H. Lundbeck 3,48 +9,10 270,30
GN Store Nord 3,06 +4,10 138,30
Genmab 3,00 +35,00 1200,00
TDC 2,20 +0,77 35,78
Nordea Bank 1,95 +1,50 78,50
ISS 1,51 +3,60 241,90
Carlsberg B 1,39 +8,00 585,50
Jyske Bank 1,10 +3,60 331,30
Pandora 0,84 +7,00 844,50
FLSmidth & Co 0,80 +2,30 290,50
Danske Bank 0,61 +1,30 215,00
Chr. Hansen Holding 0,57 +2,20 385,10
A.P. Møller - Mærsk A 0,20 +20,00 10120,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,19 +20,00 10590,00
DSV 0,17 +0,50 303,00
Vestas Wind Systems -2,07 -8,40 397,00

Seneste Penge