Råvarer: Urolige oliepriser giver flugt mod guld
Foto: Scanpix
Markeder Af
På råvaremarkederne fortsætter uroen i oliepriserne, mens guldprisen har fået en renæssance på grund af flugt mod sikre havne.

På oliemarkedet har svækkelsen af dollar sendt priserne mod 30 dollar per tønde, der hidtil har været et svært gennemtrængeligt modstandspunkt.

Markedet ser nu frem mod de amerikanske lageropgørelser fra American Petroleum Institute og Department of Energy de kommende dage.

Lagerne ventes at være steget 3,2 mio. tønder i sidste uge i opgørelsen fra Department of Energys Energy Information Administration.

"Olie omkring 30 dollar per tønde synes at være grænsen for markedet. Hver gang prisen når ned på det niveau, ser vi et solidt rekyl. Det kommer til at være et 28-33 dollar interval per tønde for West Texas i nogen tid", vurderer chefhandler Jonathan Barratt fra Ayers Alliance Securities i Sydney over for Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 33,10 dollar mod 33,80 dollar ved 17-tiden mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 30,10 dollar mod 30,40 dollar mandag eftermiddag.

På guldmarkedet fastholdes de ædle metaller på højere niveauer efter den fornyede volatilitet i de finansielle markeder.

"Eskalerende og en mere udbredt globale finansiel usikkerhed, der er udløst af en øget reduktion i investorernes risikolyst, har ført til frasalg af aktier. Det udløser stærkere efterspørgsel efter sikre aktiver, herunder guld", vurderer økonom Vyanne Lai fra National Australia Bank i Melbourne i en kommentar ifølge Bloomberg News.

En troy ounce guld koster tirsdag morgen 1193 dollar mod 1198 dollar mandag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne ligger markedet stille hen, idet alle de kinesiske markedsdeltagere - og dermed også verdens største forbrugere af kobber - er fraværende på grund af den ugelange fejring af det kinesiske nytår, der startede mandag.

Tirsdag morgen koster et ton kobber 4604 dollar mod 4616 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sky brødre ramte muren og gik glip af kæmpejackpot: Nu smutter direktøren

Flere undrer sig over voldsom kursstigning i B&O

Dansk Industri: Ikke flere lappeløsninger på bilafgifterme, ellers tak

Aktionærforening: Børsnoteringsbølge kan fortsætte hvis politikerne vil

Pas på fælderne ved forældrekøb

Fornemme lyserøde bobler og et sort får

Tue Mantoni og tunge internationale profiler skyder penge i højttalerfirma med gennemsnitsalder på 24 år

Stine Goya: "Den bedste lørdag er en, der ikke er organiseret"

Ny boss var aldrig selv frivillig på Roskilde Festival - nu skal hun lede 32.000 af slagsen