Markeder Af
Bølger af faldende oliepriser og aktiekurser får mandag middag investorerne til at stimle sammen ved indsejlingen til de sikre investeringshavne med de nordeuropæiske statsobligationer som de foretrukne.

Her udvides morgenhandlens rentefald, og ved middagstid handles den toneangivende tiårige danske statsobligation med en rente på 0,54 pct. eller 5 basispoint lavere end fredagens lukkeniveau. Mandag morgen indledtes obligationshandlen med et rentefald på 2 basispoint.

I Paris, Frankfurt og London falder de toneangivende renter 3-5 basispoint, mens renterne modsat stiger omkring 5 basispoint i Italien og Spanien, med 15 basispoint i Portugal og med hele 35 basispoint i Grækenland.

I Tyskland er den toårige rente nu rekordlav, og det samme gør sig gældende i Frankrig og i Finland, noterer Bloomberg News. For den tiårige tyske rente er niveauet det lavest siden april, mens Portugals tilsvarende statsobligation nu bærer den højeste rente siden juni.

- Det er rendyrket risikoaversion, der styrer markedet med aktier, der trækker lavere og obligationer fra europæiske kernelande, der stiger i fraværet af centralbanktiltag, konstaterer Orlando Green, som er rentestrateg hos Credit Agricoles afdeling i London over for Bloomberg News.

Fredag overraskede den amerikanske jobrapport negativt med 158.000 flere ansatte uden for landbruget mod en ventet tilgang på 190.000. Til gengæld faldt ledigheden overraskende til 4,9 pct. fra 5,0 pct. Ikke desto mindre dykkede det amerikanske aktiemarked fredag som reaktion på rapporten.

Mandag suppleres den negative inspiration med fald i olieprisen på 1,7 pct. for Nordsø-olien Brent til 33,45 dollar per tønde.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Strunge satser mio på digital Matas-rival

To millioner risikerer straf for at spare op til pension

Verden rundt: Trumps svigersøn undersøges af FBI

Det skal du i weekenden

Niels Lunde: I skal ikke grine af Hella Joof

Rigmænd flopper endnu engang med Paradis Is i USA

Mens du sov: Asien går i rødt efter olienedtur

Fleggaard vil være digital hundehandler

Det skal du vide om aktiemarkedet fredag