Europa: Mine- og olieselskaberne festede i top-ti
Mineselskaber som britiske Anglo American steg 19,5 pct. torsdag.
Foto: Scanpix
Markeder Af
Stimuleret af blandt andet en svækket dollar og dermed mere konkurrencedygtige priser for energi og industrimetaller blokerede en række europæiske mine- og olieselskaber stort set hele listen over torsdagens mest feterede europæiske aktier med overbevisende stigninger.

Britiske Anglo American steg 19,5 pct. forfulgt af Glencore med et plus på 16,2 pct. Men også giganter som BHP Billiton, Rio Tinto og kobberspecialisten Antofagasta var med helt i toppen af de brede europæiske Stoxx 600-indeks, hvor man også fandt norske Statoil og den britiske kollega Tullow Oil.

Statoil var ud over den almindelige feststemning også positivt præget af beslutningen om at reducere investeringerne til fordel for at fastholde udbyttet.

I Stoxx-indekset var underindekset for energi det mest stigende med et plus på 4,2 pct. eller over dobbelt så meget som det næstmest stigende, råvareindekset, der steg 2,0 pct.

Det samlede Stoxx-indeks faldt 0,2, og på de store europæiske markeder steg FTSE 100 i London med 1,1 pct., CAC40 i Paris steg 0,1 pct., mens det tyske DAX-indeks blev trykket 0,4 pct.

Som ensom finansaktie i top-ti steg hollandske ING med en stigning på 9,5 pct. som kvittering for et kvartalsresultat, der oversteg forventningerne.

For den schweiziske kollega Credit Suisse udviklede torsdagen sig anderledes uheldigt med et fald på 11,5 pct., efter at banken offentliggjorde kvartalstab forårsaget af nedskrivninger på goodwill, hensættelser til juridiske tvister og faldende indtægter fra investment banking. Banken havde et kvartalsunderskud på 5,8 mia. schweizerfranc.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Prispres skaber frygt hos Vestas' underleverandører

Mens du sov: Asiatiske markeder frygter amerikansk skattereform

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Hedgefonde vil køre Pandora-investorer trætte

It-milliardær klar til at sætte formue i spil: Vil smide 100 mio. i iværksættere med "gnist i øjet"

Thomas Bernt: Slut med Skats bøllemetoder efter Kasi-Jespers sejr?

Det holder aktiestrategen øje med mandag

Når man tror man bestiller en håndværker og han tilbyder sin krop

Børsen mener: Jernbaneroderiet må stoppe, Ole Birk