Aktier: USA beslutter sig for negativ åbning
Foto: Scanpix
Markeder Af
Mismod præger åbningen af de amerikanske aktiemarkeder torsdag eftermiddag, hvor de ledende indeks synes besluttet på tilbagegang efter en indledende balancegang omkring status quo.

Kort efter åbningen ligger det brede S&P 500-indeks 0,5 pct. lavere, teknologiaktierne i Nasdaq-indekset falder samlet 0,2 pct., mens de tunge aktier i Dow Jones-indekset ligger i status quo.

Samtidigt ligger olieprisen - regnet efter futuren på den amerikanske WTI-olie - 3,6 pct. højere omkring 33,47 dollar per tønde efter dyk ned til 31,71 dollar i de tidlige eftermiddagstimer.

Men aktiehandlerne kan også tage bestik af en række negative regnskabsbegivenheder, der ikke bidrager til en lysere stemning og tiltro til fremgang i økonomien.

Kameraproducenten Gopro, der ikke har haft den ventede succes med modellen Hero 4 og har fremlagt skuffende salgsforventninger, falder 14,3 pct. i den indledende handel.

Og aktionærerne i olieselskabet Conocophillips kan ærgre sig over et større kvartalsunderskud end ventet og en reduktion af udbyttet. Reaktionen er et fald for aktien på 3,4 pct.

Men tobaksgiganten Philip Morris stiger 0,5 pct. trods en skuffende 2016-prognose.

Blandt de prominente blandt torsdagens over 100 regnskabsaktuelle selskaber er også producenten af luksusvarer Ralph Lauren, der op til åbningen har offentliggjort en nedjustering af forventningerne. Aktien falder 15,2 pct. i de indledende handler.

Makroøkonomisk har markederne tre sigtepunkter.

Antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge steg til 285.000. Der var ifølge Bloomberg News ventet en tilgang på 278.000 nye arbejdsløse.

Senere ventes den endelige opgørelse over ordreindgangen for varige goder at vise et fald på 4,5 pct. for december, mens fabriksordrerne ventes at falde 2,8 pct. i december, hvilket ifølge Bloomberg News vil være det største fald i et år.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisks nye insulin har tabt pusten i USA

Nu kan du leje hotelværelser på minutbasis – og det er slet ikke så lummert som det lyder

Tag på rundtur og udlej dit sommerhus i cyberspace

Martin Thorborg følte sig ydmyget i skolen: "Det var helt ad helvede til"

Kunstnerens vilde og iscenesatte New York-hule

Nicole Kidman er dronningen af Cannes

Dansk virksomhed laver naziskrot til ferieslot

G7-møde: Trump bøjer af på protektionisme

To personer sigtet for groft bedrageri med udbytteskat