Aktier: Så er der grøn fest i C20 - Mærsk sejler i front
Markeder Af
Efter en nervøs og negativ dag for de europæiske og danske aktier onsdag er der torsdag feststemning på børsen, hvor Mærsk-aktierne sejler forrest i et næsten helgrønt C20-indeks. Stigende oliepris onsdag, der fortsætter torsdag morgen, er drivkraften.

Torsdag morgen ligger C20-Cap-indekset 1 pct. højere i indeks 975,30. Onsdag faldt alle papirer i eliteindekset C20 Cap, der samlet kunne notere et fald på 2,7 pct.

A.P. Møller-Mærsk B-aktien har ud over godt olienyt fået analytikerinteresse torsdag. Koncernen får sænket kursmålet til 9030 kr. fra 11.115 kr. af Credit Suisse, der fastholder anbefalingen "neutral", mens tyske Mainfirst indleder dækning med "neutral" og et kursmål på 10.000 kr. Olieprisen målt på Brent-futures steg onsdag 7,1 pct. og stiger videre torsdag med 1,5 pct.

Mærsk B stiger 2,9 pct. til 8560 kr. Det samme stiger A-aktien til 8400 kr.

Mest af alle C20'ere stiger Jyske Bank, der øger sin værdi med knap 4 pct. til en kurs på 290,10 kr.

Den største stigning blandt samtlige aktier tilfalder dog Lundbeck efter en FDA-melding sent onsdag. Aktien stiger 13 pct. til 245,60 kr. Onsdag aften fik Lundbeck grønt lys af et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til, at selskabet formentlig kan påføre indlægssedlen til depressionsmidlet Brintellix, således at midlet også kan anvendes som behandling af kognitiv dysfunktion hos mennesker med svær depression.

Meldingen har fået Alm. Brand Markets til at skrue op for sin optimisme omkring medicinalselskabet. Finanshuset løfter sin anbefaling af Lundbeck-aktien til "køb" fra "neutral", mens kursmålet skrues op til 255 kr. fra 240 kr. Også Sydbank ser særdeles positive over for meldingen.

Novo Nordisk faldt 7,6 pct. til 349 kr. onsdag efter selskabets regnskab, hvor specielt skuffende udsigter om fremtiden ramte hårdt. Torsdag er der kommet en række nedjusteringer, blandt andre fra DNB, der sænker kurmålet til 435 kr. fra 475 kr., mens Swedbank sænker anbefalingen til "køb" fra "stærkt køb".

Novo-koncernens nye finansielle mål varsler tocifret vækst i indtjeningen de kommende år - dog på et lavere niveau end koncernen før tidligere stilede efter.

Novo falder en spids - 0,9 pct. torsdag - til 345 kr. og er eneste aktie i rødt i C20.

DSV, der har fået løftet anbefalingen til "outperform" fra "neutral" af Mainfirst og kursmålet til 300 kr. fra 210 kr. stiger 0,5 pct. til 260,40 kr.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Timing minimerer skat af pension, virksomhed og formue

Sponsoreret af
Ringkjøbing Landbobank

Forsiden lige nu


Efter Bavarians rutsjebanetur: Her er analytikernes nye anbefalinger

Pandora-aktien dykker over 6 pct på nyt om kampagneflop

Pandora i stort kursfald - her er topchefens svar på kritisk analyse

Nordea skifter chef i prestige-afdeling efter tab af Nykredits børsnotering

Regeringens vagthund: Investorer er risikoblinde, priser kan falde kraftigt

Maersk Drilling: Fra guldkalv til brændt barn på Esplanaden

"Nogle gange sætter jeg mig selv på budget. Det går sjældent godt"

Private investorer har samlet set tabt på Nets-aktier

Topinvestor ser guld i upopulær B&O-aktie