Søg
Bliv kunde

Markeder Af
Renten hoppede som ventet op torsdag ved åbningen, men ikke så meget som man kunne tro. Generelt ventes torsdag, at blive en stille dag, mens handlere og investorer kigger frem mod fredagens amerikanske jobrapport for januar.

Torsdag stiger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 2 basispoint til 0,58 pct. Onsdag faldt renten 4 basispoint til 0,56 pct., hvilket var det laveste niveau siden maj sidste år.

EFTERSLÆB TIL USA

Renterne på den europæiske side af Atlanterhavet havde et efterslæb til den amerikanske pendant, der ligger 7 basispoint højere end niveauet ved dansk lukketid onsdag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske T-bond steg med 2 basispoint til 1,87 pct. onsdag, men ligger torsdag morgen i den asiatiske handel, hvor den handles med en rente på omkring 1,90 pct.

SKIDT ISM ER GODT NYT

Dårlige ISM-tal fra USA blev modtaget som godt nyt, fordi det kan varsle, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil være forsigtig med at hæve renterne for meget vurderer seniorstrateg i Nordea Tine Choi Danielsen.

- At dømme ud fra reaktionen på ISM-opgørelsen onsdag på finansmarkederne så er vi tilbage i, at dårlige nyheder er godt nyt, konstaterer hun og vurderer:

- Det skuffende ISM har gjort investorerne mere sikre på, at Federal Reserves stramningskurs vil blive ændret. En forventning, som også blev forstærket af et interview med en meget blød tone fra centralbankmedlemmet Dudley.

ISM non-manufacturing faldt i januar til indeks 53,5 fra 55,8 måneden før. Det var dermed en del værre end ventet, da der ifølge Bloomberg News kun var forudset et fald til indeks 55,1. December-tallet blev revideret op fra oprindeligt meddelt 55,3.

IKKE MANGE NØGLETAL

Torsdag eftermiddag kommer der tal for nytilmeldte i USA, som de seneste fire uger har ligget stabilt.

Også torsdagens tal ventes relativt stabilt, da økonomer adspurgt af Bloomberg News venter, at 277.000 amerikanere stillede sig op i arbejdsløshedskøen før første gang i sidste uge mod 278.000 ugen før.

De tal rammer markedet klokken 14.30. Inden da har markedet kunnet se resultatet af et rentemøde i Bank of England.

JOBRAPPORT FREDAG

Ugens højdepunkt er dog fredagens arbejdsmarkedsrapport for januar fra USA. Den ventes at vise en jobskabelse uden for landbruget på 190.000 mod 292.000 i december. Arbejdsløsheden ventes uændret på 5,0 pct.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Pandora 2,19 +17,50 817,00
Danske Bank 2,02 +3,80 191,60
Carlsberg B 1,36 +8,50 633,00
A.P. Møller - Mærsk A 1,32 +120,00 9220,00
Novozymes B 1,29 +3,70 289,50
Genmab 1,24 +14,00 1142,00
Vestas Wind Systems 1,02 +5,50 545,50
Jyske Bank 1,01 +3,10 309,60
A.P. Møller - Mærsk B 0,89 +85,00 9620,00
ISS 0,84 +2,30 274,60
Nordea Bank 0,70 +0,45 64,55
Novo Nordisk B 0,45 +1,30 290,00
Chr. Hansen Holding 0,41 +1,60 395,60
William Demant Holding 0,37 +0,50 136,80
Coloplast B 0,10 +0,50 511,00
GN Store Nord 0,07 +0,10 146,20
DSV 0,00 +0,00 324,50
TDC -0,25 -0,10 39,30
FLSmidth & Co -0,61 -1,50 245,90
H. Lundbeck -1,45 -3,30 224,80

Seneste Penge