Aktier: Endnu en rød dag på det europæiske kontinent
Onsdag var en grå dag for Finlands svar på Dong Energy, Fortum, hvis kvartalsregnskab var en skuffelse og bankede aktien ned med 13,2 pct.
Foto: Scanpix
Markeder Af
Trods tilløb til bedre stemning endte det alligevel med kursfald på alle Europas aktiemarkeder onsdag.

Børsstemningen blev punkteret af skuffende regnskab, udsving i olieprisen og et skuffende nøgletal fra USA, og samlet sendte det investorerne væk fra aktierne.

Det brede Stoxx 600-indeks faldt 1,6 pct. til 329,41 og fem ud af seks aktier lå i rødt.

Det gjaldt især bankerne, som ikke mindst i Grækenland og Italien faldt kraftigt tilbage. Men også pengeinstitutter som Deutsche Bank og Raiffeisen havde det svært.

Allerdårligst gik det dog Finlands svar på Dong Energy, Fortum, der med sit kvartalsregnskab skuffede investorerne og udløste det største kursfald i ni år for aktien på hele 13,2 pct. Der er blandt andet usikkerhed om, hvorvidt selskabet kan opretholde sin udbyttepolitik, og dets spareplan kaldes "ubemærkelsesværdig" af analytikerne i Bank of America ifølge Bloomberg News.

Novo Nordisk var med sit dyk på 7,6 pct. også med i den nederste pulje af papirer, og her var det ligeledes et undervældende regnskab, hvor fremtidsudsigterne lå under det forventede i markedet, der skuffede investorerne.

I toppen er der til gengæld funklende udsigter for luksusaktierne Christian Dior og LVMH, efter at sidstnævntes regnskab fra sent tirsdag viste lovende salg. Begge steg godt 5 pct. oven på meldingerne om opløftende tøj- og taskesalg, der opvejer svigtende omsætning inden for ure og smykker.

Allerøverst endte dog britiske Anglo American, som tiltrak risikovillige investorer til en aktie, der er faldet knap 80 pct. på et år i takt med det kraftige dyk i råvarepriserne.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Filmelskere, klar, parat, start

"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Tysk valg: Det skal du holde øje med søndag

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt