Søg
Bliv kunde

Aktier: Olieprisen løfter Wall Street med op
Foto: Scanpix
Markeder Af
De amerikanske børser trodser de røde indeks i Asien og Europa og åbner med stigninger på omkring 0,5 pct. for de tre toneangivende indeks: S&P 500, Dow Jones og Nasdaq.

Det er blandt andet en stigning i olieprisen i løbet af onsdagen, som de amerikanske investorer tolker som et tegn til igen at købe aktier efter flere dage med fald.

"Det er et følelses- og stemningsstyret marked, og det vil sandsynligvis fortsat være bundet til olieprisen," udtaler handelschef Michael James fra Wedbush Securities til Bloomberg News.

En tønde Brent-olie koster onsdag eftermiddag godt 33,50 dollar, svarende til en stigning på mere end 3 pct. i forhold til tirsdag.

Dagens hidtil mest interessante nøgletal er blevet leveret af ADP, hvis jobrapport for det private beskæftigelsesmarked viste en tilvækst på 205.000 arbejdspladser i januar efter 267.000 i december. Begge tal var 10.000 højere end forudset af økonomerne.

Senere leverer Markit tal for det endelige PMI-indeks for servicesektoren i USA i januar, og Institute for Supply Management leverer tilsvarende tal for tilliden i samme sektor.

Onsdagen er også rig på regnskaber, og inden børsåbning har investorerne blandt andet fået tal fra General Motors, Merck, Marathon Oil og Mondelez.

General Motors leverede sin bedste profitmargin i sin 107 år lange historie. Det bidrog til et overskud på 9,7 mia. dollar på bundlinjen for hele året. Fjerde kvartal isoleret gav et overskud på 1,39 dollar per aktie og dermed noget pænere end markedets forventninger om 1,20 dollar per aktie. Alligevel falder aktien 1,5 pct. i den tidlige handel.

Merck kom igennem årets sidste kvartal med en bedre indtjening end forudset, men salget af diabetespillen Januvia skuffede en del. Samtidig er Mercks prognose for 2016 til den lave side i forhold til markedets forventninger, skriver Bloomberg News. Aktien ligger 1,4 pct. lavere efter knap ti minutters handel.

Hårdest rammes dog fastfoodkæden Chipotle Mexican Grill, der sent tirsdag fremlagde regnskab for "den sværeste periode" nogensinde i selskabets historie. En skandale med fund af kolibakterier har ramt salget i den amerikanske kæde hårdt, og indtjeningen faldt 44 pct. til et overskud på 67,9 mio. dollar i kvartalet. 2016-prognosen var desuden under forventningerne, og kædens aktie må indkassere et kursfald på 5,5 pct.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
William Demant Holding 0,22 +0,30 138,50
ISS -0,22 -0,60 273,90
Genmab -0,26 -3,00 1143,00
Novozymes B -0,34 -1,00 293,00
Pandora -0,56 -4,50 800,00
GN Store Nord -0,59 -0,90 150,70
Chr. Hansen Holding -0,60 -2,40 394,70
Nordea Bank -0,82 -0,55 66,20
Jyske Bank -0,92 -2,90 311,50
DSV -0,93 -3,10 329,70
Coloplast B -0,96 -5,00 514,50
TDC -0,97 -0,39 39,80
Danske Bank -0,98 -1,90 191,80
FLSmidth & Co -1,00 -2,60 256,50
Carlsberg B -1,02 -6,50 632,00
Vestas Wind Systems -1,16 -6,50 551,50
Novo Nordisk B -2,37 -7,20 296,80
A.P. Møller - Mærsk B -3,52 -360,00 9880,00
A.P. Møller - Mærsk A -3,78 -370,00 9420,00
H. Lundbeck -15,31 -41,60 230,10

Seneste Penge