Søg
Bliv kunde

Markeder Af
Regnskabet fra Nordens største børsnoterede selskab, Novo Nordisk, stjæler en stor del af opmærksomheden på børsen onsdag, og uheldigvis for Bagsværd-selskabet er det primært af negative årsager.

Novo-aktien får nemlig en dukkert, efter at investorerne er blevet skuffet over både indtjeningen i fjerde kvartal og fremtidsudsigterne hos medicinalgiganten.

Samlet set er der også dårlig stemning på aktiemarkederne i Europa, og det rammer også den københavnske børs, hvor det toneangivende C20 Cap-indeks falder 1,0 pct. til 982,12 ved 11.45-tiden.

- Stort set hele kloden rundt har der været tale om aktiekursfald grundet frygt for global vækstnedgang samt som følge af et fald i olieprisen, skriver Sydbank i en kommentar.

Tirsdag lukkede de amerikanske aktiemarkeder med fald på omkring 2 pct., og onsdag morgen har der også været markante fald på børserne i Asien på op imod 3 pct. Onsdag ser det ikke helt så slemt ud, blandt andet takket være en lille stigning i olieprisen, men det store europæiske Stoxx 600-indeks falder dog stadig 1,1 pct.

Novo Nordisk er med helt i bunden, både på dansk og europæiske plan, takket være sit kursfald på 4,3 pct. til 361,40 kr., efter at markedet især har set sig sur på indtjeningsprognserne fra Novo-ledelsen.

- Summa summarum vægter den langsigtede guidance neutralt til en lille pil nedad for aktien. Regnskabet er neutralt, mens forventningerne er neutrale, når det kommer til driftsresultatet, mens estimaterne for indtjeningen per aktie skal længere ned, opsummerer analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

Novo sigter samtidig efter at udbetale et udbytte på 6,40 kr. per aktie for regnskabsåret 2015. Udbyttet er dermed lidt lavere end forudset af analytikerne, der ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates havde ventet et udbytte på 6,64 kr. per aktie.

Desuden annoncerer medicinalselskabet, at det i det kommende år - indtil årsregnskabet for 2016 - vil tilbagekøbe egne aktier for samlet 14 mia. kr. I det forgangne år har Novo Nordisk gennemført et aktietilbagekøbsprogram på 17,5 mia. kr.

Tirsdag lyste Danske Bank op i et ellers dunkelt dansk marked, efter at banken fremlagde et regnskab for fjerde kvartal med positivt overraskende handelsindtægter, som har lunet godt på bundlinjen. Danske Bank skruede desuden markant op for sine udlodninger og indleder samtidig et aktietilbagekøbsprogram.

Det positive regnskab har fået to finanshuse til at løfte kursmålet for banken forud for onsdagens handel. DNB hæver sit kursmål for banken til 205 kr. fra 199 kr. og fastholder anbefalingen "hold", mens UBS skruer sit kursmål for aktien op til 182 kr. fra 173 kr. og anbefalingen "neutral" gentages.

- Vi anbefaler fortsat "køb" af Danske Bank efter gårsdagens regnskab. Vores analytiker skal ikke ændre meget i sine estimater, men ledelsens forventninger til 2016 ligger givetvis over mange andre analytikeres forventninger. Når Danske Bank samtidig har tendens til at melde lidt konservativt ud i starten af året, er signalværdien endnu stærkere, skriver Michael Borre, der er chefanalytiker hos bankkollegaen Nordea i en kommentar.

Danske Banks aktie ligger uændret i 187,60 kr. efter tirsdagens stigning på 4 pct.

Også medicoselskabet Coloplast afleverede tirsdag regnskab. Tallene for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2015/16 skuffede imidlertid på bundlinjen. Oveni nedjusterede selskabet forventningerne til hele 2015/16 i danske kroner.

Siden har Coloplast fået sænket sit kursmål af et par finanshuse. Af Goldman Sachs er kursmålet skåret til 550 kr. fra 570 kr., men finanshuset fastholder anbefalingen "neutral". Af JPMorgan er kursmålet slebet ned til 474 kr. fra 483 kr., mens JPMorgan ligeledes fastholder anbefalingen "neutral". Credit Suisse hæver imidlertid sit kursmål for Coloplast til 595 kr. fra 575 kr., mens det schweiziske finanshus fastholder anbefalingen "outperform".

Afregningen fra investorerne var kontant over for Coloplast, der tirsdag lukkede i 537 kr. efter et fald på 4,2 pct. Onsdag begrænser aktien faldet til yderligere 0,2 pct. til 536 kr.

Blandt sidepapirerne er der fokus på islandske Össur, som kom med regnskab efter børslukketid tirsdag. Össur, der laver proteser og støtteskinner, leverede underliggende fremgang i fjerde kvartal, men valutamodvind betød, at fremgangen ikke slog igennem målt i dollar i fjerde kvartal.

Nettoomsætningen, der steg med 5 pct. i lokal valuta, udgjorde 125 mio. dollar mod 129 mio. dollar i samme periode sidste år. Driftsresultatet, EBIT, faldt til 19 mio. dollar fra 21 mio. dollar, og på bundlinjen blev det til et overskud på 13 mio. dollar mod 15 mio. dollar i fjerde kvartal af 2014.

Össur-aktien taber 2,4 pct. til en kurs på 22,69 kr.

ALK-Abelló har fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" hos Danske Bank, som mener, at aktien er fair prissat efter tre måneder med stigninger. Det kan aflæses på kursen onsdag, da medicinalaktien falder 3,4 pct. til 896 kr.

It-selskabet Columbus har til gengæld overrasket positivt med en opjustering af 2015-udsigterne efter en gennemgang af regnskaberne. Overraskende godt salg af egne produkter i fjerde kvartal medvirker til et løft i prognosen på omkring 10 pct. Aktien stiger 3,6 pct. til 7,30 kr.

Skjern Bank fremlagde årsregnskab forud for onsdagens handelsstart. Banken venter i 2016 et basisresultat opgjort som resultat før skat, kursreguleringer og nedskrivninger i intervallet 100-110 mio. kr. I 2015 realiserede banken et basisresultat på 116,1 mio. kr. Skjern Banks aktie stiger 0,9 pct. til 35 kr. under tynd handel.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
DSV 2,10 +6,80 330,00
Novozymes B 1,07 +3,10 291,50
ISS 0,73 +2,00 275,10
Chr. Hansen Holding 0,51 +2,00 394,00
Danske Bank 0,31 +0,60 193,40
Jyske Bank 0,23 +0,70 309,00
Genmab 0,18 +2,00 1130,00
A.P. Møller - Mærsk B 0,10 +10,00 9720,00
A.P. Møller - Mærsk A 0,00 +0,00 9300,00
Coloplast B 0,00 +0,00 514,00
Vestas Wind Systems -0,09 -0,50 545,50
GN Store Nord -0,21 -0,30 142,60
FLSmidth & Co -0,24 -0,60 249,20
William Demant Holding -0,29 -0,40 135,30
Pandora -0,50 -4,00 801,00
Nordea Bank -0,69 -0,45 65,20
Carlsberg B -0,71 -4,50 632,00
H. Lundbeck -1,05 -2,30 217,10
TDC -1,42 -0,56 38,98
Novo Nordisk B -1,64 -4,60 275,40

Seneste Penge