Markeder Af
Der er høvl til Nordea og i særdeleshed TDC på børsen onsdag morgen efter henholdsvis regnskab og strategiopdatering fra de to selskaber. Især TDC's nye udbytteplaner straffes hårdt af investorerne, mens den generelle stemning på aktiemarkedet er relativt afventende forud for aftenens rentemøde i USA.

C20 Cap-indekset, der er steget de sidste fire handelsdage i træk, ligger 0,1 pct. lavere i 987,87. Ude i Europa falder DAX-indekset i Tyskland 0,6 pct., mens det britiske FTSE-indeks dykker 0,4 pct.

- Mest af alt er markedet fortsat nervøst. Hvis den amerikanske centralbank i aften vurderes at ignorere markedets bekymringer, så kan den gode stemning hurtigt spoleres, påpeger chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank i morgentimerne.

TDC's stjæler overskrifter med sine store strategiske tiltag. Telekoncernen holder kapitalmarkedsdag i London med start kl. 9 dansk tid, men allerede i morgentimerne lagde ledelsen sine nye planer for de næste tre år frem.

De indebærer blandt andet en annulleret udbyttebetaling for 2015 og udsigt til mindre udbytter fremover. Dertil kommer en sammenlægning af TDC- og Yousee-varemærkerne, hvor det sidste bliver det fortsættende, når det gælder tilbud til privatkunderne.

Finansielt har TDC desuden lagt foreløbige tal frem for 2015, som viser et underskud på 2,4 mia. kr. efter skat på grund af en nedskrivning på 4,6 mia. kr. EBITDA-overskuddet var med 9,8 mia. kr. nogenlunde som forventet i markedet, men det ventes til gengæld at falde til 8,8 mia. kr. i 2016.

- Det er meget skuffende udmeldinger om forventningerne til 2016 - særligt hvad angår forventningerne til pengestrømmene - og så er det ekstremt skuffende, at udbyttet skæres. Det vidner om et pres på indtjeningen og kreditnøgletallene, der er endnu større, end hvad de mindst optimistiske havde ventet, siger analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

Han forudså inden børsåbning et fald på mere end 10 pct. til TDC-aktien, og desværre for telekoncernens investorer fik han ret. Efter et kvarters handel styrtdykker den 15 pct. til 29,70 kr. - den laveste kurs siden sommeren 2005.

Også Nordea tiltrækker sig negativ opmærksomhed og udsættes for kursdyk. Bankens regnskab for fjerde kvartal viste en anelse lavere indtjening end forudset af analytikerne. Udbyttet er som forventet, mens investorerne nu har fået mere at vide om de planlagte omstruktureringer, der skal sætte skub på skiftet fra en filialbank til en digital bank. Hensættelserne var større end ventet, og det ser ud til at være en negativ overraskelse for aktiemarkedet.

I hvert fald falder Nordea-aktien 3,8 pct. til 69,50 kr. efter et kvarters handel.

På regnskabsfronten har Ringkjøbing Landobank også fremlagt tal for fjerde kvartal af 2015, som igen blev et rekordår for den succesrige vestjyske bank. Renteindtægterne skrumpede godt nok en anelse, men et nyt fald i nedskrivningerne medvirkede til at løfte overskuddet til 459 mio. kr. efter skat. 2016 ser dog ud til at byde på et fald i basisresultatet ifølge bankens foreløbige forventninger. Landbobankens aktien falder 1,2 pct. til 1482 kr.

NNIT kom også med sine kvartalstal og viste fremgang i omsætning og driftsindtjening, dog på baggrund af lidt lavere margin. 2016 ventes at give fortsat omsætningsvækst, på mindst 5 pct., mens marginen i faste valutakurser ses dykke til mellem 10 og 11 pct. fra 11,6 pct. i 2015. Aktien falder 3,5 pct. til 179 kr.

Blandt C20-selskaberne klarer GN Store Nord sig bedst, efter at selskabet har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral" af finanshuset Goldman Sachs ifølge data fra Bloomberg. Goldmans analytikere har i samme ombæring øget kursmålet for GN-aktien til 152 kr. fra 145 kr., og den stiger 4,1 pct. til 128,50 kr.

Også William Demant Holdings kursmål løftes af Goldman - her er det til 640 kr. fra 590 kr. - og aktien stiger 0,7 pct. til 609 kr.

A.P. Møller-Mærsk må til gengæld se et kursmål sænket fra amerikansk hold. Det er Morgan Stanley der sætter kursmålet ned til 10.200 kr. fra 12.000 kr., mens anbefalingen fortsat er "ligevægt". Mærsk B-aktien redder dog en stigning på 0,2 pct. hjem til kurs 8375.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

C20 Cap

Aktie % +/- Kurs
Jyske Bank 0,07 +0,20 308,00
TDC -0,13 -0,05 37,29
ISS -0,15 -0,40 268,90
Carlsberg B -0,24 -1,50 623,50
DSV -0,30 -1,00 335,20
A.P. Møller - Mærsk A -0,32 -30,00 9495,00
FLSmidth & Co -0,32 -0,80 249,50
Nordea Bank -0,32 -0,20 61,95
Chr. Hansen Holding -0,35 -1,40 402,20
Vestas Wind Systems -0,36 -2,00 554,50
Danske Bank -0,48 -0,90 187,90
A.P. Møller - Mærsk B -0,65 -65,00 9885,00
Coloplast B -0,91 -4,60 498,90
Novozymes B -0,95 -2,70 281,70
Pandora A/S -0,97 -8,50 863,50
GN Store Nord -1,19 -1,70 141,40
William Demant Holding -1,24 -1,70 135,70
Novo Nordisk B -1,40 -4,40 310,00
Genmab -1,87 -21,00 1105,00
H. Lundbeck -2,56 -7,10 270,60

Seneste Penge